fbpx

ARKEN LAB

ARKEN LAB er ARKENs udstillings- og formidlingsplatform i Ishøj Bycenter.

Om ARKEN LAB

ARKEN åbnede i efteråret 2019 en satellit i et butikslokale i Ishøj By Center.

ARKEN LAB er en nyåbnet udstillings- og formidlingsplatform placeret i Ishøj By Center med det mål at give flere mulighed for at møde og gå i dialog med kunsten. Besøgende i centret kan nu få en kunstoplevelse med, når de handler. Udstillingsstedet skal byde på egne udstillinger koblet til ARKENs særudstillinger, events, talks, undervisningsaktiviteter, performances og åbne kreative værksteder. Ønsket er, at endnu flere oplever, at kunsten er relevant og værdifuld, samt at vise, at kunst kan åbne for nye oplevelser, perspektiver, erfaringer og fortællinger på et personligt og et fællesskabsdannende plan.

Ishøj By Center ligger i hjertet af Ishøj og udover Bilka, butikker og cafeer rummer det Ishøj station, bibliotek, svømmehal, biograf, koncertsted m.m. Ca. 20.000 rejsende, handlende og besøgende passerer centret hver dag, hvilket gør det til en af de mest besøgte bymidter i Danmark. Det er et opholdssted for især børn, unge og ældre, der har deres daglige gang i centret. ARKEN LAB er derfor ikke kun en udstillingsplatform, men i høj grad også et socialt projekt, der udvikles sammen med de besøgende. Tanken bag navnet ”LAB” henviser til et åbent, undersøgende rum, hvor kunsten ikke kun tænkes ind i nye rammer, men hvor der åbnes op for en fælles udveksling – hvordan påvirker og inspirerer de nye rammer kunsten?

ARKEN LAB

Workshop med Ishøj Skole i ARKEN LAB

Programmet i ARKEN LAB kobles til ARKENs aktuelle særudstillinger, men tilbyder også uafhængige udstillinger og aktiviteter, der griber ind i andre aktuelle tematikker og relevante målgrupper. Med placeringen i bycentret inviteres alle til dialog og samskabelse. Der vil både inviteres lokale, nationale og internationale kunstnere og gæsteværter ind til at udstille og lave aktiviteter i ARKEN LAB

Aktiviteter

ARKEN LAB

Balancedyr i ARKEN LAB

I sommerferien vil ARKEN Lab tilbyde kreative workshops med inspiration fra udstillingen Dyr i kunsten i samarbejde med Ishøj Bibliotek. De kreative workshops er henvendt lokale daginstitutioner.

Er du interesseret i at høre mere eller i at deltage med en gruppe? Send en mail på [email protected]

Arken.dk bruger cookies

På arken.dk bruger vi cookies til trafikmåling og indsamling af statistik. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.