ARKEN rækker ud til sårbare børn og unge under Corona-krisen

ARKENs formidlingssite alenesammen.dk tilbød sårbare børn og unge et meningsfuldt fællesskab under den første Corona-nedlukning.

Denne nyhed er fra april 2020.

Under Corona-nedlukningen i 2020, kunne unge mennesker opleve verden igennem kunsten på ARKENs website alenesammen.dk. Websitet henvender sig primært til de børn, der af forskellige årsager er ekstra påvirkede af isolationen under COVID-19. Børn der har brug for at opleve et holdepunkt i en ekstraordinær og usikker tid; eller har ekstra brug for en pause fra et udfordrende familieliv.

Under nedlukningen tilbød ARKEN to ugentlige eftermiddage, hvor børn og unge kunne deltage i lukkede kreative workshops via sitet. Dette skete bl.a. i samarbejde med museets eksisterende netværk for udsatte børn og unge, lærernetværk, kommunalforvaltningerne samt de boligsociale helhedsplaner.

Sitei er primært et lukket tilbud til de allermest udsatte under COVID-19, men rummer også et tilbud til alle, der savner at mødes og samtale om kunsten. To gange om ugen var der mulighed for at få et indblik i ARKENs aktuelle udstillinger med en af museets dygtige kunstformidlere hjemmefra.

Læs mere om projektet HER

ARKEN rækker ud til sårbare børn og unge under Corona-krisen

William Wegman, Looking Right, 2015. Courtesy kunstneren