BRICKS AND PIECES

Åbent arkitektur- og byggeværksted for både børn og voksne.


13. oktober 2023 til 25. februar 2024 kl. 11-16.30

BRICKS AND PIECES

ARKEN, 2023

Arkitektur og byggeværksted Bricks and Pieces

ARKENs arkitekturværksted og byggefællesskab Bricks and Pieces er for både børn og voksne. Her kan store og små være med til at bygge og drømme fremtidens bæredygtige boformer og fællesskaber frem.

På værkstedets arbejdsstationer kan du fribygge med murbrokker, ler og andre genbrugsmaterialer, og du kan bidrage til fællesbyggeriet i værkstedets midte. På den store tegnevæg kan du tegne og tegne og drømme fremtidsbyggerier.

Værkstedet er inspireret af Per Kirkebys barndom på Skrammellegepladsen i Emdrup, der formede hans vej ind i kunsten og arkitekturen. På Skrammellegepladsen byggede børnene med de materialer, der var til rådighed – og her kunne alt ske…

Bricks and Pieces er åbent onsdag-søndag kl. 11-16.30. Byggeværkstedet er for alle, og det er gratis at deltage med entré til museet. Børn skal være i følgeskab med en voksen. Tilmelding er ikke nødvendigt.

Formidlingsindsatsen Bricks and Pieces er generøst støttet af REALDANIA.

SE OGSÅ