KLUB ARKEN: Inspektørforedrag: BUTTERFLY!

Kom med museumsinspektør Jenny Lund bag om udstillingen BUTTERFLY! i et foredrag eksklusivt for KLUB ARKEN.


2. marts 2023 Kl. 17.30

Få et særligt indblik i skabelsen af udstillingen BUTTERFLY!, når museumsinspektør Jenny Lund fortæller om samarbejdet med billedkunstneren Esben Weile Kjær omkring udstillingen i et foredrag eksklusivt for KLUB ARKEN. For første gang i ARKENs historie har museet inviteret en kunstner til at kuratere samlingen for at få et nyt blik på de værker, der har været med til at tegne museet gennem årene. Weile Kjær har udvalgt og iscenesat 50 værker i et miljø, der minder om et filmset og som nostalgisk refererer til subkulturelle ’coming-of-age’ steder som eksempelvis skaterparken. Esben Weile Kjærs iscenesættelse inviterer til en anderledes interaktion med kunstværkerne, hvor der ikke længere er en klar skelnen mellem kunsten og hverdagens populærkultur. Hvad vil det sige, når ungdoms- og populærkulturen rykker ind på museet og danner ramme for vores kunstoplevelse? Hvordan arbejder Esben Weile Kjær kuratorisk i sin kunstneriske praksis, og hvad sker der, når denne praksis overføres til arbejdet med en kunstsamling?

Pris: 75 kr. inklusiv en flaske vand

Tilmelding
Køb af billet til arrangementet foregår via ARKEN WEBSHOP.

Bemærk, at du skal være logget ind for at kunne købe billet.

KLUB ARKEN: Inspektørforedrag: BUTTERFLY!

Micha Klein, Crystal Powder from God, 2000. ARKEN Museum for Moderne Kunst, erhvervet 2004

ANDRE SPÆNDENDE AKTIVITETER