fbpx

KUNSTSKOLE

Deltag i et 8-ugers kunstskoleforløb i efteråret


30. september til 25. november 2020 kl. 15-18

KUNSTSKOLE

Kunstskole 2020

I efteråret tilbyder ARKEN et 8-ugers kunstskoleforløb med inspiration fra særudstillingerne Dyr i kunsten og Baron Rosenkrantz – Farvernes mystik.

På kurset vil der være mulighed for at arbejde både skulpturelt og malerisk – inspireret af værkerne på museet og udstillingernes tematikker.

Kunstskolen foregår i værkstedet KREATIV, hvor der både er plads til energiske eksperimenter og rolig fordybelse. Vi vil arbejde med forskellige typer af materialer, som bruges til at skabe egne værker og undersøgelser i værkstedet.

Værkerne på ARKEN bruges som afsæt for den kreative proces, og vi samler derfor inspiration i udstillingen inden selve værkstedsarbejdet.

I Dyr i kunsten fortæller de pelsklædte værker eksempelvis om vores mangefacetterede forhold til dyrene og om menneskets natursyn.

Kunstskolen foregår otte onsdage kl. 15-18 fra den 30. september til den 25. november med pause i uge 42 med billedkunstner Charlotte Bergmann Johansen som underviser.

Tilmelding

Tilmelding til [email protected] Der er et begrænset antal pladser på holdet.

Pris: 1.800 kr. (1.500 kr. for medlemmer af KLUB ARKEN). Prisen er inkl. alle materialer. Betaling skal ske senest en uge før holdstart til reg. 2217 og kontonr. 0296 353 167.

SE OGSÅ

Arken.dk bruger cookies

På arken.dk bruger vi cookies til trafikmåling og indsamling af statistik. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.