Kunstskole for voksne

Deltag på en uges intensivt kunstskoleforløb.


27. juli til 30. juli 2021 kl. 10-14

Kunstskole for voksne

I sommerferien i uge 30 tilbyder ARKEN et firedages intensivt kunstskoleforløb for voksne med billedkunstner Charlotte Bergmann Johansen.

Sommerens kunstskole henter inspiration fra den aktuelle særudstilling Guld og Magi, hvor kulturskatte fra Nationalmuseet går i dialog med samtidsværker af nogle af vor tids allerstørste kunstnere. Der hentes også inspiration fra enkelte værker fra ARKENs udendørsudstilling Spor af liv.

På kunstskolen arbejdes der både skulpturelt og malerisk inspireret af værkerne og de tråde, som gennemstrømmer udstillingerne. Undervisningen foregår både i udstillingen og værkstedet KREATIV, hvor der er plads til energiske eksperimenter og rolig fordybelse. Der vil blive arbejdet med forskellige typer af materialer, som bruges til at skabe egne værker og undersøgelser i værkstedet.

Værkerne på og omkring ARKEN bruges som afsæt til at træde ind i den kreative proces.

Tilmelding

Kunstskolen foregår fra tirsdag-fredag kl. 10-14 i uge 30.

Pris: 1.800 kr. og 1.500 kr. for medlemmer af KLUB ARKEN. Prisen er inkl. alle materialer.

Tilmelding til: [email protected]

Betaling skal ske senest en uge før holdstart til reg. 2217 og kontonr. 0296 353 167.

Husk at medbringe arbejdstøj.

SE OGSÅ