SOMMERBILLEDSKOLE
Deltag på en 4-dages kunstskole for børn i sommerferien.
27. juni til 30. juni 2023 kl. 9.30-13.30

Sommerbilledskole. Foto: ARKEN Undervisning.
Deltag på en sjov og kreativ sommerskole på ARKEN sammen med andre børn.
I første og sidste uge i skolernes sommerferie udbyder ARKEN sommerbilledskole for børn. Her hentes inspiration fra museets aktuelle udstillinger Refik Anadol – Nature Dreams og Eva Steen Christensen – HYDRA samt skulpturerne udendørs.
Undervisningen bliver en vekslen imellem nysgerrige værksamtaler og sjove værkøvelser i udstillingerne samt værkstedsarbejde, hvor man kommer til at arbejde malerisk, skulpturelt, performativt og arkitektonisk og ikke mindst legende og undersøgende med bl.a. gips, spejlfolie, maling, modellervoks, stof og naturmaterialer.
Børnene kommer bl.a. til at arbejde med 3D-miniature spejlrum, maleri på stofdragter og masker, som skal bruges til en foto-udflugt omkring ARKEN.
På sommerbilledskolen serveres der lette formiddagssnacks og drikkevarer i værkstedet. Vi håber, der er godt vejr, så vi kan spise frokost i det grønne alle dage – husk derfor madpakke og solcreme.
Sommerbilledskolen udbydes i uge 26 og 31 og løber over fire dage, tirsdag-fredag kl. 9.30-13.30.
Fredag kl. 13.30 er der fernisering, hvor børnenes værker præsenteres. Der vil være en lille forfriskning, og bagefter har børnene mulighed for selv at vise forældre og søskende rundt på museet.
Tilmelding
Sommerbilledskolen henvender sig primært til børn i alderen 8-12 år. Prisen er 1.350 kr. pr. deltagende barn. Pris for børn af KLUB ARKEN-medlemmer er 1.150 kr. Tilmeldingsfrist fredag den 16. juni kl. 12.
Billetter til uge 26 kan købes her. Medlemmer skal logge ind for at købe til medlemspris.
Prisen er inkl. materialer og formiddagssnacks. Husk madpakke, drikkedunk, solcreme og praktisk tøj.
SE OGSÅ

REFIK ANADOL – NATURE DREAMS
Download pressemateriale for udstillingen, der løber fra 11. februar til 27. august 2023

EVA STEEN CHRISTENSEN HYDRA
Download pressemateriale for udstillingen, der løber fra den 5. maj til den 10. september 2023.

Deltag på en 4-dages kunstskole for børn i sommerferien.

SCREENING: BEVÆG DIG BEVÆG MIG
Videokunst er også for dig! ARKENs nye zone for børn og unge præsenterer et program med videokunst. Her kan du hænge ud med venner og familie, mens de særeste ting sker på skærmen.