Sommerferieworkshop i Souvenirs
Design din egen Ishøj souvenir-kop
28. juni til 4. august 2022

I sommerferien kan børn og deres voksne deltage i en souvenir-workshop i Souvenirs i Ishøj By Center.
Centeret har fået sin helt egen souvenirforretning – men en anderledes en end dem, vi kender fra Strøget i København eller fra rejser i udlandet.
Souvenirs er skabt af kunstner Deniz Eroglu og er en fusion mellem et kunstværk og en forretning placeret skråt over for Normal og KFC.
Eroglu har skabt forskellige bud på souvenir-genstande, der bærer fortællinger om Ishøj. Det er små skulpturelle værker, som på humoristisk vis beretter om hverdagslivet i kommunen, men som også rummer mere alvorlige betragtninger og dybere betydningslag.
På workshoppen kan børnene komme med deres eget bud på, hvordan en typisk souvenirgenstand fra Ishøj ville se ud og dekorere den på en kop.
Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendigt. Der er plads til et begrænset antal deltagere ad gangen.
Workshoppen henvender sig primært til børn fra 6-13 år.
Åbningstider
Uge 26-28: Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 12-15
Uge 29: Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 14.30-17.30
Uge 30-31: Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 12-15
Souvenirs er placeret i Ishøj By Center, Ishøj Østergade 17, ved udgangen til Ishøj Station.
SE OGSÅ

SOUVENIRS
Træd ind i Ishøj By Centers nye souvenirbutik, hvor kunstneren Deniz Eroglu byder ind til fortællinger om tilhørsforhold, global forretningsførelse og relationer mellem kunst og forbrug. Bemærk særlige åbningstider.

KOMMER SNART: HAUS-RUCKER-CO – GIANT BILLIARD
Klar-parat-start! Leg med på et spil menneskepool, når Haus-Rucker-Cos kæmpe installation flytter ind på ARKEN.

BØRN OG FAMILIER
ARKEN tilbyder en lang række aktiviteter, arrangementer og workshops for børn og deres familier.