BØRN OG FAMILIER
Sommerbilledskole
ARKEN tilbyder igen i år Sommerbilledskole i første og sidste uge i skolernes sommerferie.
Aktiviteterne på Sommerbilledskolen foregår både i udstillingerne indendørs og udendørs og i museets værksted KREATIV. I år er det med inspiration fra særudstillingerne Else Alfelt og Grundstof.
Tilmelding
Der tilbydes to sommerbilledskoler tirsdag-fredag kl. 10-14 i uge 26 og 31.
Fredag er der fremvisning af ugens forløb for forældre og søskende kl. 14.
Sommerbilledskolen henvender sig til børn i alderen 8-12 år. Der er et begrænset antal pladser.
Prisen er 950 kr. pr. deltagende barn. Tilmelding til: [email protected]
Betaling senest en uge før holdstart til reg. 2217 og kontonr. 0296 353 167. Notér ”sommerbilledskole” ved indbetaling.

Sommerbilledskole. Foto: ARKEN Undervisning.
Film for børn

Still fra film. Foto: Rasmus Ravn
Guldpålæg og magi
I udstillingen Guld og magi går kulturskatte fra Nationalmuseet i dialog med samtidskunstværker om guldets historie, betydning, magt og magi. ARKEN Undervisning har i forbindelse med udstillingen udviklet inspirationsfilmen Guldpålæg & magi – fra kongespejl til guldpølse. Filmen er målrettet børn og andre kreative sjæle.
I filmen formidles mødet mellem kulturgenstande og kunstværker gennem filmværterne Tue og Simone, der går på opdagelse i udstillingen. De to værter optræder ikke som eksperter, men som rollemodeller for de børn, der ser filmen. De er nemlig nysgerrige, de undrer sig, de stiller en masse spørgsmål til de (for)underlige genstande – og så bliver de begejstrede og inspirerede til at gå deres helt egne kreative veje med guld, både i deres ”guldstudie” og ude i verden.
Måske får I lyst til at afprøve Tue og Simones idéer? Eller måske finder I på nye idéer til at skabe magi med guld lige midt i hverdagen?
I finder filmen her
Os og de andre dyr
Værterne Tue og Simone tager dig med på ARKEN og ser på kunstværkerne i Dyr i kunsten. De undrer sig, fordyber sig og stiller spørgsmål, og så får de en masse idéer til, hvordan de kan lege kreativt videre hjemme i deres studie. Hver film lægger herefter op til en kreativ udfordring, men de lægger også op til at tale videre om de skæve, sjove, mærkelige kunstværker, og hvad de får os til at spekulere over.
OS & DE ANDRE DYR kan nemt anvendes af forældre og børn som en kreativ aktivitet derhjemme med papir, saks og farver.
Filmen En samling af dyr fungerer som introduktion. De øvrige film kan ses uafhængigt af hinanden.
Du finder filmene her

SE OGSÅ

ARKEN CAFÉ
I caféen kan du nyde et kvalitetsmåltid, maritim arkitektur og en betagende havudsigt.

UDSTILLINGER
ARKENs udstillinger præsenterer dansk, nordisk og international kunst – fra de nye, unge talenter til de etablerede navne.

ARKEN SHOP
ARKEN SHOP er områdets førende designbutik med et inspirerende miks af nordisk design, kunstbøger og lækre gaveartikler.

BLIV MEDLEM
Et medlemskab af KLUB ARKEN giver dig gratis adgang til kunst året rundt.