Konference

ARKEN og Det Kongelige Kunstakademis Billedkunstskoler inviterede i 2022 til konferencen Rewilding the Museum. Konferencen fokuserede på museets rolle i den økologiske krise og fandt sted på ARKEN og Det Kongelige Danske Kunstakademi i København fra den 1. til 2. juni 2022.

Læs mere om konferencen her.

Juliana Cerqueira Leite, Por Um Sopro de Fúria e Esperanca, 2021. Museu Brasileiro da Escultura da Escultura e Ecologia

Om forskningsprojektet

I en tid, hvor opdelingen mellem natur og kultur må revurderes, må det kunstneriske blik bevæge sig ud over udstillingsrummet og beskæftige sig med planetens tilstand. Fra stenlag til iskerner, fra ødemarker til vildmark er vi gradvist kommet frem til at anskue jorden som et arkiv af tegn – som en samling, der kan studeres, beskrives, kategoriseres, bevares eller restaureres. Dette perspektiv indebærer et udvidet kuratorisk mandat, der rækker ud over museets mure: Jorden kan anskues som en samlet totaludstilling.

ARKEN undersøger dette i samarbejde med Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne med forskningsprojektet Rewilding the Museum, der er støttet af Ny Carlsbergfondet.

Filosof og kurator Dehlia Hannah er tilknyttet de to institutioner i et treårigt projekt, der påbegyndtes i april 2021. Her undersøger hun, hvordan vores forestillinger om vores omverden har konkrete, materielle konsekvenser, idet vores billeder af ’naturen’ rammesætter, hvordan vi lever i verden. I en tid, hvor vores forestillinger om vores omverden udfordres, bevæger kunsten sig ud på dybt vand. Hvis den urgamle tanke om museet som ’musenes hjem’ skal opdateres, så den passer til vor tid, skal vi følge musene i deres vandring bort fra udstillingsrummet, ud i verden og ud i et vanskeligt terræn – alt imens de inspirerer kunstnerne til at arbejde med modernitetens efterladenskaber, med verdenshavenes store ophobninger af plastaffalds, med brændende skove og palmeolieplantager.

Et sådant udvidet kuratorisk mandat kaster samtidig et kritisk blik på de teknologier med hvilke vi stræber efter at transformere jorden – infrastrukturarbejde, geoteknik, udelukkelseszoner, nedlukninger, blackouts og projekter med ’rewilding’. Begrebet ’rewilding’ – eller ’genforvildning’ – handler om at føre økosystemer tilbage til en vild eller naturlig tilstand. Det er en praksis, der involverer komplekse retrospektive og potentielle opbygninger af naturen på måder, der indebærer varierende grader af menneskelig indsats. Uden at skelne mellem de kunstige former og fremgangsmåder, der bruges i kunsten og videnskaben, undersøger Rewilding the Museum hvordan ‘miljøer’ repræsenteres, formidles og produceres inden for og uden for udstillingsrummet i dag.

Olafur Eliasson, Atlantis, 2003. ARKEN Museum for Moderne Kunst

Hvordan kan vi forstå det menneskelige stillet over for klimakrise og spekulationer over menneskehedens mulige udryddelse? Hvad er forholdet mellem menneske, natur og teknologi – nu og i fremtiden?

ARKEN undersøger dette i forskningsprojektet Fra støvkorn til kosmos. Det menneskelige i forandring læst gennem nye værker i ARKENs samling, der er støttet af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Æstetik- og kulturforsker Anne Kølbæk Iversen er tilknyttet museet i et halvt år som post.doc. for at undersøge, hvordan der i en tid præget af klimakrise og fortsat udvikling af bio- og genteknologi er en tiltagende interesse for, hvad der kan defineres som det menneskelige.

Projektet tager udgangspunkt i værker af bl.a. Lea Porsager, Astrid Myntekær, Amalie Smith, Tue Greenfort, Nanna Debois Buhl og Patricia Piccinini fra ARKENs samling. I fokus er, hvordan værkerne aktualiserer relationer mellem menneskelige og ikke-menneskelige former for sansning, erfaring og handling.

Måske kan kunsten hjælpe os med at forstå det menneskelige som noget på én gang biologisk, kognitivt, kulturelt og etisk? Og måske kan kunsten inspirere os til at genoverveje, hvilken tidslig skala vi måler vores egen væren i verden i forhold til – en geologisk, biologisk, historisk, teknologisk eller mytologisk?

Projektet blev præsenteret i en nyophængning af ARKENs samling i 2020, og forskningen er publiceret i ARKEN Bulletin.

Astrid Myntekær, Mana Stash, 2016 (detalje). Foto: David Stjernholm

Leg, deltagelse og relationel æstetik er centrale begreber i ARKENs forskningsbaserede webpublikation om Palle Nielsens genfortolkning af Modellen på ARKEN i 2014.  Det banebrydende værk, en gigantisk legeplads for børn, blev opført første gang i 1968 på Moderna Museet i Stockholm. I forbindelse med genopførelsen på ARKEN blev Modellen 1968/2014 erhvervet til ARKENs samling og dokumenteret i denne publikation.

Hvad kan du læse om?

Tre nye tekster griber Modellen 2014 an fra kuratorens, kunsthistorikerens og legeforskerens vinkler.  Hvad er det for en slags deltagelse, der udfolder sig i Modellen i dag? Hvad er der sket med utopien siden 1968? Og hvad er det for sansekræfter i legen, der giver Modellen dens dannelsespotentiale som legeplads? Desuden rummer publikationen et interview med Palle Nielsen samt en række tekster af Palle Nielsen, hidtil upublicerede såvel som genoptrykte. Endelig foreligger der med denne publikation for første gang en samlet biografi om kunstneren.

Hvad kan du opleve?

Onlinepublikationen dokumenterer Modellen som udstilling med et væld af fotografier, der både er taget af professionelle og amatørfotografer samt indsamlet fra de sociale medier.

Udstillingen og kataloget er realiseret med støtte fra Nordea-fonden.

Download publikationen her
(Læses bedst i Adobe Acrobat)

”Nøgleordet for mig er fællesskab. Fællesskabet er alternativet til markedet, og Modellen opstiller nogle rammer for fællesskabet. Når børnene klæder sig ud og sminker sig, får de mulighed for at afprøve forskellige roller og indgå i relationer med hinanden.

Jeg vil gerne skabe en udfoldet social æstetik, hvor børn, voksne og unge skaber en kulturel base for sig selv via det fysiske fællesskab.”

Palle Nielsen

MitTDC, Spotify, Viasat, Netflix, HBO. Det er blot nogle af de tjenester, som den moderne medieforbruger benytter sig af. Vi ser tv ‘on demand’, når vi ikke lige har travlt på de sociale medier med at ‘dele’, ’like’, ’blogge’, ’tweete’ eller ’instagramme’. Og når vi går i teatret eller på museum bliver vi i stadig højere grad positioneret som ’brugere’. Seeren, lytteren, udstillingsgæsten, læseren er blevet en ’deltager’ – en aktiv medskaber af indhold – og deltagelsesprincippet et strukturerende princip for både kulturforbrug og kulturproduktion.

Det var baggrunden for ARKENs forskningsprojekt om deltagelseskultur, støttet af Kulturministeriets Forskningsudvalg (2014-2016). Projektet ønskede at afdække muligheder og udfordringer i deltagelsen som princip og undersøge hvordan deltagelse italesættes indenfor forskellige diskurser, og hvordan den finder sted i museet og i samtidens kunstpraksisser.

Projektet har udmøntet sig i ARKEN Bulletin: The Art of Taking Part, vol. 7, 2017. Desuden har ARKEN som del af forskningsprojektet afholdt seminaret Deltagerisme: Seminar om kunst, subjektivitet og viden i en deltagelseskultur d. 19. juni 2015.

Du kan desuden lytte til et radioprogram om deltagerisme i museumsverdenen, hvor museumsinspektør Camilla Jalving interviewes, lige her.

Programmet er produceret af Den2Radio.

Karoline H Larsen, Fælles snorespor, 2015. Vejleåparken, Ishøj. Foto: Mathias Vejerslev

Ruskin School of Art, University of Oxford. Foto: John Cairns

ARKEN samarbejder med et af verdens fineste universiteter, University of Oxford – Ruskin School of Art, om et praktikprogram for deres kunststuderende, The Professional Practice Programme. Herigennem kan de studerende ansøge om praktikophold på ARKEN i forbindelse med fx udstillingsplanlægning og -design, formidlingsprojekter eller undervisning.

Best practice

ARKEN er blevet inviteret til samarbejdet af University of Oxford som en professionel museumsorganisation, der kan styrke de studerendes egen kunstneriske praksis og videreudvikle deres forståelse af ”best practice” på et moderne kunstmuseum. Dermed har ARKEN samtidig mulighed for at få indblik i de æstetiske, metodiske og kunstneriske problematikker, som de studerende arbejder med, og udveksle erfaringer og konkret viden, der kan være med til at løfte videreudviklingen af vores udstillinger, formidling og forskning.

Læs mere om University of Oxfords praktikprogram

ARKEN og Den Gamle By har med støtte fra Kulturstyrelsen undersøgt, hvad kunst- og kulturhistoriske museer kan lære af hinandens arbejdsmetoder, når feltet er formidling forstået som publikumsudvikling, organisationsudvikling og forandringsledelse.

Vi er ”flyttet ind” i hinandens institutioner, har fulgt hinandens projekter og har stillet konstruktive og kritiske spørgsmål til hinandens normer, strategier og visioner. Et arbejde, der har ført til indsigtsfulde samtaler og øget forståelse for, hvad institutionernes styrker er, hvad vi har til fælles, og hvad vi med fordel kan bruge hinanden til, når vi ønsker at udvikle museumsvæsnet som samfundsinstitution til gavn for flere borgere.

Grundlæggende spørgsmål

Med dette projekt satte vi os for at undersøge tre spørgsmål:

Hvad indeholder meningsfulde museumsoplevelser for nye målgrupper?

Hvordan kan kulturinstitutioner arbejde med at favne nye målgrupper?

Hvad kan kunst og kulturhistoriske museer lære af hinandens måder at arbejde med brugerinddragelse på?

ARKEN har sammen med ni andre museer og kulturinstitutioner gennem fire år undersøgt, hvordan vi kan arbejde med og bidrage til kulturelt medborgerskab i udstillinger, formidling og organisationsudvikling.

Er kunstmuseer for alle?

Overskriften for dette undersøgelsesarbejde er udviklingsprojektet ”Museer og kulturinstitutioner som rum for medborgerskab”, der fra 2009-13 har dannet ramme for undersøgelser af undervisningscases og udstillingscases foretaget af internationale følgeforskere. Samtidig har projektet indeholdt en række læringsdage, hvor projektdeltagerne fra de ti institutioner selv har indgået i kompetenceudvikling og teoretiske og praktiske læringsprocesser med museers og kulturinstitutioners demokratiske potentiale som omdrejningspunkt. Projektet er støttet af Kulturstyrelsen.

Bogen Rum for medborgerskab

I 2014 er Medborgerskabsprojektet blevet dokumenteret gennem publiceringen af antologien ”Rum for medborgerskab” med artikler af internationale følgeforskere og projektdeltagere.

Bogen kan læses online

PHD-afhandling: Jamen hvad skal vi kigge efter?

– En undersøgelse af, hvordan kunstmuseer muliggør børns medborgerskab

Forskningsprojektet fremskriver og placerer sig i et tværvidenskabeligt felt mellem kunstpædagogik og socialvidenskab. Afhandlingens særlige bidrag er at vise, hvordan situationer i kunstpædagogiske møder, der bryder med (sprækker) eller ligger udenfor (mellemrum) en kvalificerende og socialiserende pædagogik, har et demokratisk potentiale.

Download afhandlingen her

Museets gæster deltog aktivt i Thukral & Tagras installation på udstillingen INDIA : ART NOW, som var ARKENs case i Medborgerskabsprojektet

DREAM (Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials) har i samarbejde med ARKEN og en række andre institutioner og virksomheder fået bevilget 23,5 millioner til et 6-årigt forskningsprojekt i digitale kompetencers betydning for kreativitet og innovation.

Kreativitet og innovation

Hvis Danmark skal vinde på kreativitet og innovation, må vi se bagom arbejdslivet. Det er tanken bag et stort, nyt forsknings- og udviklingsprojekt, som Det strategiske Forskningsråd har bevilget 23,5 millioner til. Nye tanker og måder at gøre tingene på starter ikke i firmaer og organisationer, men hos mennesker, og det nye har ofte rod uden for arbejdslivet.

Web 2.0

Et af de vigtige områder er unges brug af såkaldte web 2.0 tjenester som eksempelvis sociale netværk på internettet og mobile spil. Her skaber og deler brugerne indhold, og de øver sig i at kombinere ord, billeder, tal og tekst til skæve og anderledes udtryk.
Vi ved stadig alt for lidt om, hvad der er forudsætningerne for kreativitet og innovation. Projektet vil systematisere de nye former for digital kreativitet, som unge udvikler i forhold til museer og science centre. De miljøer tilbyder nemlig ofte andre måder at lære på, og det vil projektet undersøge for siden at udvikle nye digitale tjenester og læringsformer sammen med de involverede parter.

Samarbejdspartnere

Projektet udføres af DREAM, der er et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Roskilde Universitetscenter. Nationalt samarbejder forskerne med Eksperimentarium, Statens Museum for Kunst, ARKEN samt Danmarks Mediemuseum. Også en række firmaer er med såsom Zentropa Interaction, Apple, Enalyzer og Unwire.

Kreativitet og innovation har stor opmærksomhed i ethvert vidensamfund. Projektet inddrager en række internationale partnere med erfaring på området såsom MIT, London School of Economics, Creative Industries Faculty ved Queensland Universitet og London Knowledge Lab.

Fra kreativ produktion til lærerig innovation

Projektet medvirker til at systematisere vores viden om, hvordan unges kreative produktion og interaktion kan udvikle avancerede digitale kompetencer – og hvad der hindrer denne udvikling. Et vigtigt mål er at udvikle nye, digitale tjenester, brugsmåder og organisationsformer, der tilsammen er så robuste, at andre kan drage nytte af projektetets erfaringer. Forudsætningerne for kreativitet skabes måske nok uden for de vante institutionelle sammenhænge; men for at kreativitet bliver til lærerig innovation, skal resultaterne kunne nyttiggøres af skoler, firmaer og organisationer.

DREAM

Publikationen Det interaktive Museum

Rapporten Unges medie- og museumsbrug

Hvordan ser fremtidens kunstmuseum ud? Hvordan forbliver museumsinstitutionen en aktiv medspiller i fremtidens kulturelle landskab? Er de danske museer på omgangshøjde med den kulturelle udvikling? Hvilke særlige oplevelser kan museerne tilbyde i informationssamfundets brede vifte af oplysnings- og underholdningstilbud?

ARKEN har undersøgt disse spørgsmål i dialog med de danske museer og en række eksterne parter som Getty Research Institute, Getty Leadership Institute og LACMA i Los Angeles, Courtauld Institute og Tate i London, samt Københavns Universitet, Århus Universitet m.fl.

Undersøgelsen er støttet af Kulturarvsstyrelsen.

Undersøgelsen er dokumenteret i en rapport og et seminar på ARKEN i september 2010.
Fremtidens Kunstmuseum

En institution under pres?

Museerne og deres omgivelser har ændret sig markant de seneste 20 år. Bevægelsen fra mono- til multikultur, nye undervisningsformer, ændringer i medievaner og forbrugsmønstre samt demokratiseringstendenser, der sætter traditionelle hierarkier og autoriteter under pres, er blot nogle af de faktorer, der stiller nye krav til museerne. De ændrede vilkår kræver, at museerne opdaterer deres selvforståelse.

Undersøgelsens forløb

Undersøgelsen fokuserer på kunstmuseet, men har et tværfagligt sigte og behandlede potentialet, der ligger i innovative samarbejder på tværs af museumskategorier. Særlige opmærksomhedspunkter er museumsledelse, forskning og formidling. Et fokuspunkt er desuden behovet for at nytænke selve museumsoplevelsen ud fra et øget fokus på brugerdrevet innovation.

Undersøgelsen bruger museumsinstitutionens unikke placering mellem teori og praksis for at sikre et resultat, der sammentænker en teoretisk funderet kulturanalyse med museets praktiske erfaringer. For at opnå denne synergi inddrager undersøgelsen både universitetsforskere og museumsfolk, nationalt og internationalt.

”Samtidskunsten peger på mange måder på tendenser i tiden, som vi må forholde os til – også som museer. En oplevelsesøkonomi i hastig udvikling, et globaliseret samfund, et verdensbillede i forandring.”

Direktør Christian Gether