GRATIS MUSEUMSBESØG FOR UNGE I UGE 37

Er du under 27? Så kan du besøge 70 museer gratis i september

I uge 37 er der gratis entré på 70 museer, kunsthaller og oplevelsescentre for alle under 27 år. Den person i Danmark som besøger fleste steder, vinder 7 årskort.

 

Golden Days står bag den nye kulturuge K7, og håbet er, at flere unge vil bruge museerne. Med det landsdækkende initiativ ’K7’ får alle under 27 gratis adgang til 70 museer, kunsthaller og oplevelsescentre over hele landet. Over 7 dage i starten af september – nemlig i uge 37 – kan alle under 27 tage vennerne under armen og få en solid kulturinsprøjtning efter flere måneder med lukkede museer over hele landet.

K7 følger op på en sommer, hvor en række museer har tilbudt halv pris på entreen med stor succes, men initiativet er målrettet specifikt til den yngre målgruppe, hvor prisen har en stor betydning.

De deltagende museer dækker hele landet – fra Skagen i nord til Bornholm i det yderligste øst og fra kunstsamlinger til kulturhistoriske museer. Med initiativet K7 får de unge mulighed for at opleve museernes mange tilbud ganske gratis.

Blandt de deltagende er museer er selvfølgelig ARKEN, men også Skagens Kunstmuseer, Bornholms Kunstmuseum, Kunsten i Aalborg, HEART i Herning, Kvindemuseet i Aarhus, Sorø Kunstmuseum, Roskilde Museum, Kunsthal Charlottenborg, Glyptoteket, M/S Museet for Søfart i Helsingør og mange flere.

K7 er støttet af Spar Nord Fonden.

GRATIS MUSEUMSBESØG FOR UNGE I UGE 37

Paola Pivi, We Are the Alaskan Tourists, 2020. Foto: Tina Agnew