Har du taget billeder i Modellen?
Modellen er blevet en del af ARKENs samling. Derfor vil vi gerne dokumentere værket med dine fotos. Billederne vil blive gemt i vores arkiv, så de kan blive en del af fremtidig forskning. De kan også blive brugt i en publikation, på ARKENs hjemmeside eller lignende. Så hvis du sender os dine billeder, skal du være indforstået med det.
Send billederne i så god opløsning som muligt til [email protected]. Hvis motivet er interessant, gør det ikke noget, det er lidt sløret eller skævt.
Vi glæder os til at se dine billeder – og følger der nogle tanker med, så vil vi også gerne høre dem.
