Sammen med Arkitekt Anne Dorthe Vester og murermester Max Kejser Mortensen inviterer vi børn og voksne til at lave deres egne håndstrøgne mursten og til at være med til at mure en væg op fra bunden. Workshoppen er en unik mulighed for at prøve kræfter med den ældgamle byggeskik, der stadig er aldeles aktuel i dag.

Vi sætter fokus på mursten som byggemateriale og som kunstværk i forbindelse med udstillingen Bricks – Per Kirkeby, som man også kan gå på opdagelse i. Her er det tilladt at bygge, klatre og sidde på værkerne, som kan findes i kunstaksen og udendørs.

Det er gratis at deltage for alle med entré til museet.

Kl. 11-16

Tilmelding er ikke nødvendig.

Murstens workshop er i samarbejde med CAFx og er støttet af Realdania.