Ny forskning om MODELLEN

Kunstneren, kuratoren, kunsthistorikeren og legeforskerens syn på legen og deltagelsens potentialer.

Leg, deltagelse og relationel æstetik er centrale begreber i ARKENs nye, forskningsbaserede webpublikation om Palle Nielsens genfortolkning af Modellen på ARKEN i 2014.

Det banebrydende værk, en gigantisk legeplads for børn, blev opført første gang i 1968 på Moderna Museet i Stockholm. I forbindelse med genopførelsen på ARKEN blev Modellen 1968/2014 erhvervet til ARKENs samling og dokumenteret i denne publikation.

Hvad kan du læse om?

Tre nye tekster griber Modellen 2014 an fra kuratorens, kunsthistorikerens og legeforskerens vinkler.  Hvad er det for en slags deltagelse, der udfolder sig i Modellen i dag? Hvad er der sket med utopien siden 1968? Og hvad er det for sansekræfter i legen, der giver Modellen dens dannelsespotentiale som legeplads? Desuden rummer publikationen et interview med Palle Nielsen samt en række tekster af Palle Nielsen, hidtil upublicerede såvel som genoptrykte. Endelig foreligger der med denne publikation for første gang en samlet biografi om kunstneren.

Onlinepublikationen dokumenterer Modellen som udstilling med et væld af fotografier, der både er taget af professionelle og amatørfotografer samt indsamlet fra de sociale medier.

Udstillingen og kataloget er realiseret med støtte fra Nordea-fonden.

Download publikationen her
(Læses bedst i Adobe Acrobat)

SE OGSÅ

FORSKNINGSPROJEKTER

Hvad forsker vi i?

ARKEN BULLETIN

Hvis du virkelig vil vide mere.

GERDA WEGENER

En fortælling om kærlighed mellem maler og muse, der sprænger rammerne for kønnets grænser.

Uncategorized

NIKI DE SAINT PHALLE

En feminin feminist hvis vision, power og passion taler direkte til vores tid.

Uncategorized