Poetiske papirgopler i ARKEN SHOP

Oplev de smukkeste gopler af papir i ARKEN SHOP skabt af kunstneren Veronica Hodges

ARKEN myldrer med dyr, ikke bare i udstillingssalene, men også i loftet ovenover os. Det er kunstneren Veronica Hodges’ smukke papirgopler, som pryder ARKENs loft.

Store og små og i mange forskellige og fantasifulde former udgør de en poetisk havets himmel. De skal minde os om, at vi skal passe på den skønhed og den diversitet, som havene rummer. Goplerne er skabt i forbindelse med ARKENs aktuelle særudstilling Dyr i kunsten og den satellitudstilling, som har været vist i shoppingcenteret Rødovre Centrum.

Veronica Hodges stod også bag den spektakulære installation Cherish i Marmorkirken i 2018, hvor 15.000 lyserøde kirsebærblomster i papir svævede fra kirkerummets loft.

Poetiske papirgopler i ARKEN SHOP