Ny podcast om os og dyrene

Snart kan alle interesserede gratis lytte med når nogle af Danmarks bedste dyre-eksperter mødes på ARKEN.

I forbindelse med udstillingen Dyr i kunsten afholder ARKEN i efteråret 2020 en række talks ved navn PET TALKS. Her kan museets gæster opleve en perlerække af Danmarks mest kendte dyre-eksperter i tre levende og vidensformidlende samtaler om os og dyrene.

De tre PET TALKS er modereret af biolog og forfatter Vicky Knudsen, der bl.a. er kendt fra tv-programmet 1 døgn, 2 hold, 3 dyr på TV2 og fra DR’s populære radioprogram Vildt naturligt.

For at gøre de tre spændende dyresamtaler tilgængelige for så mange som muligt, laves samtalerne efterfølgende til en podcast i tre afsnit på platformen Heartbeats. Her kan alle interesserede gratis lytte med i ro og mag.

Hvert afsnit produceres umiddelbart efter afholdelse af den pågældende talk og bliver tilgængeligt på Heartbeats så snart produktionen er færdig.

De første afsnit af PET TALKS er klar allerede nu. Lyt til PET TALKS her.

PET TALKS er støttet af Augustinus Fonden.

 

Ny podcast om os og dyrene

John Baldessari, Contemplating Needle (Large), 2013. Foto: David Stjernholm