Else Alfelt, Stromboli, 1958. Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum

Kunst i en brydningstid

Else Alfelt var kunstner i en tid med store omvæltninger. Hun var barn under første verdenskrig og slog igennem som kunstner i 1930’erne og 40’erne. Alfelt fik sit internationale gennembrud i en tid, der rejste eksistentielle spørgsmål til mennesket. Verdenskrigene bød på selvransagelse og genopbygning, og kunsten skulle være operativ for det enkelte menneske. Alfelt skabte som reaktion et lys- og farvefyldt univers, der inviterer os ind i naturens bølgende og takkede former og ud i kosmos. Mellem hendes lysende værker kan vi finde både ro, dybde og dynamik, og den heling, som hendes værker udstråler, kan vi have brug for i dag.

Mellem himmel og jord

Else Alfelts billedsprog er fra begyndelsen af hendes karriere præget af tilbagevendende figurer som spidser, spiraler og cirkler, der leder tankerne hen imod bjerge, krystaller og kosmiske himmellegemer – ikke mindst månen. Disse elementer afspejler hendes sanselige og nærværende møder med naturen. Med sine værker formår hun at give beskueren en oplevelse af nærvær og opløst tid, som hun selv beskriver i sine oplevelse af bjergene:

”Jeg synes, bjerge er en grænse mellem det virkelige og det uvirkelige, de er det sted, hvor himmel og jord mødes […] Går jeg i bjergene, har jeg en fantastisk fornemmelse af forbindelse med alle tider. Der er intet tidsbestemt, jeg tror, at sådan har det været allerførst, og sådan vil det være allersidst. Det er noget sikkert i en verden, der hele tiden forandrer sig.”

– Else Alfelt

Banebrydende kvindelig kunstner

Else Kirsten Tove Alfelt (1910-1974) var en central og banebrydende figur, da den danske kunst i tiden omkring anden verdenskrig måtte definere sig selv på ny. Selvom hun var autodidakt, var hun at finde overalt i den kunstneriske avantgarde. Hun slog igennem på den internationale scene og udstillede i både USA og Frankrig. Sammen med Carl-Henning Pedersen, som hun dannede par med fra 1933, deltog hun blandt andet i kredsen omkring tidsskriftet Helhesten (1941-44) og var med i den internationale Cobra-bevægelse (1948-51). Hun var en blandt de mange kvinder i tiden, der spillede en afgørende rolle, men siden er blevet skrevet ud af kunsthistorien. Med sin originale og konsekvente stil er hun en vigtig kunstner i både dansk og international sammenhæng som med sit fokus på nærvær og heling kan tilbyde os noget særligt i dag.

Else Alfelt på Den Frie 1960. Foto: Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum