GRUNDSTOF

Oplev ARKENs udendørs sommerudstilling, hvor de to kunstnere Silas Inoue og Nina Nowak inviterer dig ind i fortællinger om naturens ressourcer, udvinding og værdisætning.


21. maj til 25. september 2022

GRUNDSTOF

Nina Nowak, Materielle verden del I: Ligevægtsvande, 2022 (detalje). Foto: Stine Heger

Bauxit, zink, lithium, cerium, lanthan. Mineraler og metaller med fremmedartede navne er altafgørende for vores hverdagsliv. De er i smartphones, computere, batterier til elbiler og i det alu­minium, der bruges til stanniol og sodavandsdåser. Vi bruger stort og småt fra naturen i alle aspekter af tilværelsen. Samtidig påvirker udvindingen af ressourcer i stor skala både natur og mennesker. På dette års udendørs sommerudstilling Grundstof indtager to værker Kunstens Ø og stiller spørgsmål om vores værdisætning af naturen. Hvordan skal vi forholde os til naturens ressourcer, når vores afhængighed af dem brin­ger klodens økosystem ud af balance?

Med værker af billedkunstnerne Silas Inoue (f. 1981) og Nina Nowak (f. 1984) undersøger udstillingen, hvordan mennesker veksler naturens ressourcer til profit – en profit, som ikke kan veksles tilbage igen. På udstillingen skaber de to samtidskunstnere nye billeder på de svimlende sammenhænge mellem naturens ressourcer og menneskelivet, og på de aftryk, vi sætter på landskabet. Bagved står spørgsmålet: Hvordan gen­skaber vi balancen i det skrøbelige forhold mellem mennesker og resten af planeten?

Et spil ‘plat eller krone’ om vores fremtid

En enorm bronzemønt stikker op af strandengen, som om landskabet er en spilleautomat, og en kæmpe har kastet sin indsats ned i den bløde sandjord. På møntens ene side, hvor regentens ansigt typisk sidder, er magtfiguren erstattet af en frugtbarhedsgudinde. Hun er omgivet af dyreliv og fra hendes arme og fødder spirer plantevækster som symbol på en symbiotisk sameksistens mellem menneske og natur. På møntens bagside er en dansende gople præget i metallet. Gopler er blandt de væsner, som med al sandsynlighed er bedst rustet til at overleve klimakrisen. De er tilpasningsdygtige og sejlivede, og de vil derfor i stigende grad komme til at dominere verdens have. Er mønten et forsøg på at betale naturen tilbage for de ressourcer, vi tager fra den? Eller er vi midt i et spil ‘plat eller krone’ om vores fremtid?

Silas Inoue:
“Jeg forestiller mig, at en kæmpe har haft mønten i hånden og prøvet at stoppe den ned i jorden i et idiotisk forsøg på at give naturen dens ressourcer igen – eller som om jorden var en spillemaskine.”

GRUNDSTOF

Silas Inoue, PlaInstallationsfoto Grundstof, ARKEN. Silas Inoue, Pla¥, 2020. Foto: Frida Gregersen

GRUNDSTOF

Installationsfoto Grundstof, ARKEN. Nina Nowak, Materielle verden del I: Ligevægtsvande, 2022. Foto: Frida Gregersen

En perfekt balance

To forunderlige skulpturer i sandsten har taget plads på Kunstens Ø. Deres foldede, lagdelte og bugtede ydre minder næsten om et landskab i sig selv. Skulpturerne er skabt ud fra forestillingen om, hvordan formen på et sandstenbrud ser ud. Sandsten består af forhistorisk havbund og kigger man nærmere efter kan man finde bittesmå muslinger i skulpturernes overflader.

I ARKENs strandlandskab er sandstensskulpturerne blevet genforenet med deres ophav: stranden og havet. I lagunen står et tidevandsur, en selvopererende maskine, der er forbundet til skulpturerne via lange stålrør. Afhængigt af regnvand, flod og ebbe vil stålrørene transportere vand fra lagunen til skulpturerne, der langsomt vil erodere og forvandles over tid.

I mødet mellem sandstenen og tidevandsurets industrielle fremtoning forener værkerne planetens langsomme, geologiske tid med moderne, industrielt byggeris høje hastighed. Værket er en menneskeskabt forlængelse af landskabet, som forsøger at interagere med omgivelserne på landskabets præmisser. En dialog, der kun kan finde sted når vandstanden er i perfekt balance med skulpturerne på strandbredden.

Kunst i sollys

Udstillingen Grundstof er den ottende i rækken af ARKENs udendørsudstillinger Kunst i sollys på Kunsten Ø. Over flere år har udstillingerne tematiseret den antropocæne epoke i relation til landskabsarkitekturen omkring museet og undersøgt samtidskunstens i aktuelle, økologiske og eksistentielle problemstillinger.

SE OGSÅ