KOMMER SNART: GULD OG MAGI

Oplev gyldne skatte og glitrende samtidskunst i den store udstilling 'Guld og magi' når ARKEN genåbner.

KOMMER SNART: GULD OG MAGI

Ai Weiwei, Circle of Animals/Zodiac Heads (detalje), 2010. ARKEN Museum for Moderne Kunst. Deponering fra Frahm Samlingen.

Guld har til alle tider fascineret os mennesker. Både i samtidskunsten og for oldtidens mennesker har det funklende materiale været forbundet til lyset, og inkarneret håb om et liv efter døden. Men guldet er samtidig en afgrund, vi lokkes ned i af vores egen forfængelighed, og det kan afsløre menneskets skyggesider som magtbegær og grådighed.

Fascination og forførelse

Menneskets fascination af guld kan spores hele vejen op igennem kunst- og kulturhistorien. Vi begærer, bærer og bruger guldet i vores hverdag – til at ’flashe’ vores skønhed eller magt.  Vi udtrykker vores dybeste kærlighed med en guldring og skaber religiøse genstande af det kostbare og smukke materiale. Guld er samtidig en vigtig del af populærkulturen – fra kitsch til bling-bling.

 

 

I udstillingen Guld og magi går skatte fra Nationalmuseet i dialog med værker af nogle af vor tids allerstørste kunstnere. Nationalmuseets guldhorn møder Damien Hirsts fascinerende guldfigurer, og Subodh Guptas skulptur 1 KG WAR vejes op imod Christian 5.’s imponerende guldmedalje fra slaget i Køge Bugt.

Guld og magi tager publikum med på en rejse gennem årtusinder for at udforske den magt og magi, der gemmer sig i guldet, og som mere end nogensinde optager kunsten i dag.

KOMMER SNART: GULD OG MAGI

Marc Quinn, Sirene, 2008. Privat samling, Verona, Italien. Foto: David Stjernholm

Guldets evige lys

I ARKENs udstillingssale stråler Nationalmuseets gyldne skatte om kap med glitrende samtidskunstværker, og både i kunst- og kulturhistorien er guldet tæt forbundet med solen og det himmelske. Vores tids astronomi bekræfter endda guldets himmelske ophav. Som et ædelt og tungt metal, der kun vanskeligt lader sig opløse, menes det at stamme fra energiudladninger fra døende stjerner.

Gennem alle tider har mennesket oplevet guld som et helligt materiale, og gennem guldet har vi søgt at skabe forbindelse til det overjordiske og søgt efter en dybere mening med livet. Nationalmuseets Himlingøjekvinden blev i jernalderen begravet med et lille guldstykke i munden, så hun kunne betale dødsrigets færgemand – og op gennem oldtiden blev gyldne skåle og spiralformede guldringe ofret i moserne eller lagt i graven med de døde.

KOMMER SNART: GULD OG MAGI

To fingerringe af guld fra Himlingøje. Kvindegrav, yngre romersk jernalder. Nationalmuseet. Foto: John Lee

Guldets blodige historie

På trods at dets smukke glans er guld et materiale med en mørk historie. Guld udvindes ofte under problematiske forhold, og guldgenstande bliver stjålet eller taget med magt. Gennem historien har magten rykket sig i takt med, at guld og andre ressourcer er blevet fragtet på tværs af verdensdelene. Guld spillede en stor rolle i kolonitiden – og guld og magt er stadig dybt forbundet. Det ædle materiale er kostbart, fordi det er sjældent, og det samme guld er gennem tiden blevet smeltet om mange gange. I Sydamerika blev de oprindelige kulturers religiøse genstande plyndret og smeltet om til fx guldmønter. Guldet har potentiale både til at fastholde, udstille og nedbryde magtstrukturer og i Guld og magi forholder samtidskunstnerne sig kritisk til guldets historie og genfortæller den på nye måder.

 

 

KOMMER SNART: GULD OG MAGI

Hængesmykke fra Tairone-kulturen i Colombia. Nationalmuseet. Foto: Kit Weiss

KOMMER SNART: GULD OG MAGI

Lorna Simpson, Momentum, 2011. © Lorna Simpson. Courtesy the artist and Hauser & Wirth

Gyldne spor i samtidskunsten

I vores tid er kunstens fascination af guldet særligt stærk. Over hele verden prøver kunstnere kræfter med det ædle metal, og bruger det til at fortælle om os selv og vores samfund. Nogle kunstnere er optagede af guldets magiske og religiøse aspekter, mens andre bruger guld til at vise, hvordan værdi, identitet og magtudøvelse er vævet tæt sammen.

I videoværket Momentum har den amerikanske kunstner Lorna Simpson hentet inspiration fra sin scenedebut som 11-årig balletdanser, iklædt guld fra top til tå. Simpson beskriver, hvordan hun under sin optræden, tænkte mere på, hvordan hun så ud end på selve dansen. Selvom kunstneren ikke selv er til stede i værket, tager det udgangspunkt i noget dybt personligt. Ved at lade dansere med gyldent afrohår og kropsmaling genopføre sit barndomsminde, udforsker Simpsons sine oplevelser som afroamerikansk kvinde.

Deltagende kunstnere

Udstillingen præsenterer værker af Marina Abramovic, El Anatsui, Chris Burden, James Lee Byars, Eva Steen Christensen, Zhang Ding, Sylvie Fleury, Subodh Gupta, Louis Henderson, Damien Hirst, Alicja Kwade, Runo Lagomarsino, Mercedes Lara, Klara Lilja, Grayson Perry, Thomas J. Price, Marc Quinn, Ugo Rondinone, Lorna Simpson, Alexander Tovborg, Bill Viola og Ai Weiwei.

 

 

 

 

SE OGSÅ