KOMMER SNART: FARSHAD FARZANKIA
Forvild dig ind i Farshad Farzankias malerier og find en farvestrålende verden af billedpoesi.
19. juni 2021 til 27. februar 2022
Poetisk kraft og livsenergi stråler ud af Farshad Farzankias store malerier. ARKENs store soloudstilling med Farzankia i 2021 er den iranskfødte kunstners første museumsudstilling. Til udstillingen skaber han nye værker og installationer, der på én gang rækker århundreder tilbage i tid og traditioner og med et kritisk blik undersøger vores egen tid.
Farshad Farzankia. Foto: Simon Heger Knudsen
Fra persisk poesi og filmkunst til Andy Warhol og Bob Dylan
Vi er alle sammensat af brudstykker af vores erfaring og erindring, frygt og forbrug, drømme og længsler. På samme måde er Farzankias malerier fulde af motiver og tegn, der sætter både store og små fortællinger i spil. Om selvfortælling og identitet, om frihed og bevægelse, om fake news og filosofi. Hvert maleri er som en åben og fragmenteret scene med stiliserede ansigter og figurer, fugle og udtryksfulde farvelag. Intuitive klip uden begyndelse og slutning, som inviterer os ind i nye verdener, fulde af billeder og sprog, kultur og filosofi.
Kunst er altid en vinder: I kunsten kan du arbejde udenom ideologi eller religion, den kan føre dig præcis derhen hvor du ønsker.
Farshad Farzankia
Biografi
Farshad Farzankia bor og arbejder i København. Han er født i 1980 i Teheran, Iran. I 1989 flygtede han med sin familie til Danmark. Farzankia er uddannet grafisk designer, men forlod faget for at dedikere sig til arbejdet som billedkunstner. Han har på kort tid opnået stor anerkendelse i Danmark og internationalt med talrige solo- og gruppeudstillinger bag sig. Hans kunstneriske praksis koncentrerer sig hovedsageligt om maleriet som medie, men han arbejder også med skulptur, grafiske tryk og film.
SE OGSÅ
BARON ROSENKRANTZ - FARVERNES MYSTIK
Kom med på en rejse ind i Arild Rosenkrantz' mystiske univers og gå på opdagelse i hans fantastiske farver og dramatiske mytologier.
KOMMER SNART: GULD OG MAGI
Oplev gyldne skatte og glitrende samtidskunst i 'Guld og magi', der åbner for publikum, når ARKEN igen kan slå dørene op.
FRA STØVKORN TIL KOSMOS
Stjernehimle, lyskegler og det indre af et atom. En særophængning af ARKENs samling sætter fokus på vores trang til at se sammenhænge mellem det uendeligt store og det uendeligt lille.
KOMMER SNART: BLOMSTEN I KUNSTEN
Lad dig føre ind i en berusende verden af flora, når ARKENs store særudstilling viser blomstens rejse i kunsten – i 1800-tallet og i samtidskunsten.