KOMMER SNART : BRICKS – PER KIRKEBY

Til efteråret åbner ARKEN sin største udstilling i 2023: Bricks – Per Kirkeby, en spektakulær præsentation af Per Kirkebys imponerende murstensskulpturer.


13. oktober 2023 til 25. februar 2024

KOMMER  SNART : BRICKS – PER  KIRKEBY

Per Kirkeby. Foto: Courtesy Galleri Susanne Ottesen.

Murstensskulpturerne står centralt i Per Kirkebys (1938-2018) omfattende livsværk. Sent i livet gav Kirkeby tilladelse til, at murstensskulpturerne kunne genopføres. ARKEN fylder i efteråret 2023 museets store Kunstakse med et udvalg af de imponerende og tankevækkende skulpturer.

 

Per Kirkeby skabte de første af mere end 150 murstensskulpturer i 1966, og han opførte sin første store skulptur i det offentlige rum i 1973. Udstillingen på ARKEN markerer således 50-året for Kirkebys første monumentale murstensskulptur. Udstillingen inkluderer opførelsen af to aldrig før realiserede murstensskulpturer, der indtil nu kun har eksisteret som Kirkebys skitser og arkitektoniske tegninger.

 

Mursten er allestedsnærværende i Danmark. Materialet bliver brugt til alt fra kirker til parcelhuse. I Per Kirkebys skulpturer skaber murstenen en genkendelighed, der får skulpturerne til at fremstå indbydende og hjemlige, men også monumentale og ophøjede. Udstillingen vises i Kunstaksen; museets 150 meter lange udstillingsrum, hvor murstensskulpturerne vil gå i dialog med ARKENs arkitektur. Iscenesat som en by, hvor museets gæster kan fornemme materialiteten i skulpturerne og gå på opdagelse mellem dem, mens de veksler rytmisk i skala fra små lave skulpturer, der indbyder til ophold, til store monumentale værker, som det vil være muligt at gå ind i og igennem.

 

Allerede i september påbegyndes opførelsen af udstillingen i Kunstaksen, hvor museets gæster kan se den tage form gennem dygtige murerhåndværkeres arbejde. I udstillingsperioden bliver skulpturerne aktiveret med dans, performance, teater og musik. I det tilstødende galleri vil ARKEN for første gang genskabe en særlig scenografi i mursten skabt af Per Kirkeby i 1992 til forestillingen Iphigenia auf Tauris af Johann Wolfgang von Goethe. En splinterny og sanselig oplevelse af Per Kirkebys klassiske murstensskulpturer venter ARKENs gæster.

KOMMER  SNART : BRICKS – PER  KIRKEBY

Per Kirkeby, 2019. Foto: Joris Cerstiaens

KOMMER  SNART : BRICKS – PER  KIRKEBY

Per Kirkeby. Foto: George Dupin, courtesy Galleri Susanne Ottesen

Udstillingen er støttet af:

KOMMER  SNART : BRICKS – PER  KIRKEBY

ARKENs udstillinger i 2023 er støttet af:

KOMMER  SNART : BRICKS – PER  KIRKEBY

Formidlingsprogrammet er støttet af:

 

KOMMER  SNART : BRICKS – PER  KIRKEBY

AKTUELLE UDSTILLINGER