KVINDER I OPBRUD

Forårets store udstilling stiller skarpt på 150 års forskelligartede fremstillinger af kvinder og køn i kunsten.


5. februar til 14. august 2022

KVINDER I OPBRUD

Lena Johansson, Ida, 2021 (detalje). Courtesy kunstneren og Andréhn-Schiptjenko, Stockholm, Paris. Tak til Reto Schmid

Hvad vil det sige at være kvinde i dag? Hvad er kvindeligt? Hvem definerer det kvindelige? Hvem kan være kvindelig? Og er femininitet overhovedet kønsspecifikt? Udstillingen Kvinder i opbrud udfolder den vestlige kunsthistories skildringer af kvinder fra det moderne gennembrud i slutningen af 1800-tallet til den nyeste samtidskunst. I et væld af kunstværker af danske og internationale kunstnere kan du gå på opdagelse i, hvordan kunstnere gennem de seneste 150 år har spejlet og svaret igen på skiftende tiders opfattelser af både kvinder og køn: Fra impressionistiske portrætter til performativ kropskunst. Fra frodige nøgenstudier til kritiske undersøgelser af historieskrivningen.

KVINDER I OPBRUD

Bolette Berg og Marie Høeg, To kvinder fotograferet i studioet i en båd, ca. 1895-1903. Preus Museum

Fra kampen om uddannelse til #MeToo

Udstillingen følger kunsthistoriens og kønspolitikkens spor gennem de seneste 150 år ved at se på, hvordan både mandlige og kvindelige kunstnere har skabt fortællinger og modfortællinger om, hvad det vil sige at skildre kvinder. Det er en periode, der løber parallelt med kvindefrigørelsens historie i Danmark siden 1870’erne, som også sætter sine spor i kunsten. De nye tanker om kvindefrigørelse – og et nyt kunstsyn – betød, at flere kvindelige kunsterne fik mulighed for at udøve deres kunst og udstille den. Helt ind i det 20. århundrede er kvindelige kunstnere dog blevet gemt og glemt i kunsthistorien. De har stået i skyggen af samfundets fortælling om, at kvinder er intellektuelt svage og til for at føde børn.

Kvindebevægelsen gav fra sin spæde begyndelse håb om nye tider for kvinders rettigheder og roller. Siden har utallige kunstnere gjort op med traditionelle skildringer af kvinder, og de har været med til at nuancere og udvide vores syn på køn. I dag er debatten om kvindens rettigheder til sin krop, om kønsidentiteter og repræsentation levende og aktuel. Siden 2017 har #MeToo bevægelsen vist, at kampen for kvindens ret til sin egen krop ikke er kæmpet til ende. Kunstnere deltager i denne debat ved fortsat at skabe modpositioner til de gamle – nye steder at se og tænke fra, og ved at investere deres egne erfaringer i kunstneriske undersøgelser af kvinde- og kønspositioner.

KVINDER I OPBRUD

Guerilla Girls, Skal kvinder være nøgne for at komme ind på The Met. Museum?, 1989/2012. Courtesy Guerilla Girls

Idealer og opbrud

I værket Skal kvinder være nøgne for at komme ind på The Met. Museum? kaster kunstnergruppen Guerrilla Girls spotlys på mængden af nøgne kvindekroppe malet af mænd i museernes samlinger og på fraværet af kvindelige kunstnere.

Som Guerrilla Girls’ værk afslører, er skildringer af kvindekroppen og fortolkninger af begreber om kvinder og køn et af de mest udbredte motiver i kunsthistorien. Der er muser, madonnaer, naturvæsener, gudinder og farlige forførere. Primært skildret af mænd. Disse skildringer præger den fortælling, som vi møder i bøger og på museer verden over. Udstillingen præsenterer derfor værker af kunstnere, flest kvinder, som rykker ved vores forståelser af krop, køn og identitet – og historie.

Gennem de seneste 150 år er kunstens kvindelige kropsidealer både blevet etableret og opløst. Nogle kunstnere har hugget kvindekroppen i sten eller malet den i former, der idealiserer den eller knytter den tæt til naturens kraft. Andre kunstnere skildrer kroppe i forskellige stadier af forandring, der overskrider eller udvisker det kønnedes grænser.

KVINDER I OPBRUD

Carla Colsmann Mohr, Interiør fra Akademiets kvindelige Malerskole, 1912. KØN - Museet for kønnenes kulturhistorie

KVINDER I OPBRUD

Arvida Byström, Cherry Picking, 2018. Courtesy kunstneren. Foto: David Stjernholm

Iscenesættelser og selviscenesættelser

I massemediernes billedhav bliver kvinder brugt som symboler på sex og skønhed. I 1950’erne iscenesætter populær- og reklamekulturen kvindekroppen som salgsvare nummer ét, og kvinder som skuespilleren Marilyn Monroe bliver verdensberømte. Denne tendens finder hurtigt vej til 1960’ernes popkunst, der trækker populærkulturens kvindelige idoler ind i kunsthistoriens lange tradition for kvindeskildringer.

Igennem historien har mange kvindelige kunstnere dog også gjort sig til den, der ser, frem for den, der bliver betragtet. De har skabt et væld af portrætter og selvportrætter, der udfordrer og udvider begreber om det feminine. Kunstnere som Arvida Byström gør sig selv til afsender på nye kvindebilleder, når hun tager ejerskab over kapitalismens seksualiserede verden gennem sine selviscenesættelser. Byströms kunst taler i sit billedsprog direkte ind i sociale medier som Instagram. For nogle er de sociale medier et fristed. For andre er de et ekkokammer af umulige forventninger til vores skønhed, succes og popularitet.

Transformationer

I dag forholder mange kunstnere sig til den teknologiske og digitale virkelighed, der åbner nye veje for både krop og kommunikation. I værket X plus x er lig med x udforsker den svenske kunstner Cajsa von Zeipel, hvilke nye potentialer og klichéer der er i nutidens fortællinger om kroppe, køn og reproduktion.

To sci-fi-figurer med pastelfarvet hår og silikone-dryppende tøj svæver i værket i en roterende akrobatik. Situationen er på samme tid sexet og steril. Installationens overskud af detaljer fra modebutikkens, fertilitetsklinikkens og stripklubbens universer rejser spørgsmål om, hvordan vi forstår køn og normer i en tid, hvor bioteknologien giver os nye muligheder for at leve i andre kroppe end vores medfødte.

Mangfoldige fortællinger

Gennem 117 værker af 64 danske og internationale kunstnere dykker udstillingen ned i en række væsentlige temaer; om forskellige blikke på kvindekroppen; om populærkulturens betydning for skildringen af kvinder; om hvordan kvindelige kunstnere har brugt deres egen krop som materiale i kunsten; og om hvordan vi lige nu står i en ny tid, hvor biovidenskaben og teknologien giver os helt nye muligheder for selv at skabe vores identitet, vores køn og vores krop. Det rejser spørgsmål om, hvad det vil sige ikke blot at være kvinde – og menneske, men også om, hvem der har patent på at definere kvindelighed, køn og menneskelighed.

KVINDER I OPBRUD

Cajsa von Zeipel, X plus X er lig med x, 2021. Courtesy Onassis Collection

Udstillingen præsenterer værker af Marina Abramovic, Genesis Belanger, Bolette Berg og Marie Høeg, Dara Birnbaum, Benedikte Bjerre, Louise Bourgeois, Elina Brotherus, Nancy Burson, Arvida Byström, Claude Cahun, Sophie Calle, Cassils, Franciska Clausen, Kate Cooper, Anne Katrine Dolven, Marlene Dumas, Ditte Ejlerskov og EvaMarie Lindahl, Paul Gauguin, Guerrilla Girls, Gudrun Hasle, Lea Guldditte Hestelund, Astrid Holm, Olivia Holm-Møller, Sophie Holten, Kirsten Justesen, Lena Johanson, Birgit Jürgenssen, Marie Krøyer, P.S. Krøyer, Johannes Larsen, Marie Laurencin, Sarah Lucas, Vilhelm Lundstrøm, Ana Mendieta, Lee Miller, Carla Colsmann Mohr, Berthe Morisot, Emilie Mundt, Wangechi Mutu, Kai Nielsen, Astrid Noack, Frida Orupabo, Lene Adler Petersen, Laure Prouvost, Paula Rego, Tabita Rezaire, Pipilotti Rist, Niki de Saint Phalle, Luna Scales, Tschabalala Self, Cindy Sherman, Apolonia Sokol, Alina Szapocznikow, Vibeka Tandberg, Mickalene Thomas, Andy Warhol, Gerda Wegener, Sif Itona Westerberg, J.F. Willumsen, Francesca Woodman, Kristian Zahrtmann og Cajsa von Zeipel.

Udstillingen er støttet af 

KVINDER I OPBRUD

Oplev også udstillingen
 Kvinder skaber rum på DAC

Få 30% rabat på entréen hos Dansk Arkitektur Center, når du viser din entrébillet fra ARKEN eller dit KLUB ARKEN-kort i billetsalget. Billetsamarbejdet gælder 13. maj – 14. august 2022.

KVINDER I OPBRUD

SE OGSÅ