NATURE DREAMS & BUTTERFLY!

To nye udstillinger på ARKEN er åbnet

NATURE DREAMS & BUTTERFLY!

Refik Anadol, Nature Dreams, 2021. Courtesy mabu.eth © Refik Anadol og KÖNIG GALERIE Berlin, Seoul. Foto: Roman März. BUTTERFLY! ARKENs samling kurateret af Esben Weile Kjær. Micha Klein, Crystal Powder from God, 2000. Foto: Lasse Dearman

ARKEN åbner 2023-sæsonen med et brag af to udstillinger: Refik Anadol NATURE DREAMS og BUTTERFLY! ARKENs samling kurateret af Esben While Kjær.

NATURE DREAMS & BUTTERFLY!

REFIK ANADOL – NATURE DREAMS

Den tyrkiske kunstner Refik Anadol er en af pionererne inden for digital kunst. Lige nu er han aktuel på MoMA Museum of Modern Art i New York, og med udstillingen på ARKEN viser kunstneren for første gang sine digitale kæmpeinstallationer på dansk jord. I sin praksis arbejder Refik Anadol med maskinlæring og kunstig intelligens i form af datadrevne algoritmer, som indgår overalt i vores hverdag.

På ARKEN præsenterer Refik Anadol tre store værker, hvoraf et er skabt specielt til udstillingen – med afsæt i meteorologiske data fra området omkring ARKEN forvandles hele museets indgangsparti til en gigantisk dataskulptur. Udstillingens værker tager udgangspunkt i internettets og sociale mediers fremstilling af naturen, som påvirker vores fælles forestillinger om, hvad natur er, og hvordan natur ser ud. I store datasæt har Anadol over en årrække samlet millioner af naturbilleder. Gennem kunstig intelligens og maskinlæring transformeres disse data i Anadols værker til helt nye, delvist abstrakte skildringer af naturen, der forandrer sig uophørligt.

BUTTERFLY! ARKENs samling kurateret af Esben Weile Kjær

For første gang nogensinde lader ARKEN ’en udefra’ kuratere museets egen kunstsamling. Valget er faldet på den yngre samtidskunstner Esben Weile Kjær, der lige nu også er et varmt navn på den internationale kunstscene med bl.a. performances på Art Basel i Miami og Centre Pompidou i Paris.

Esben Weile Kjær har med udgangspunkt i sine barndoms- og ungdomsminder skabt et miljø, hvor graffiti og kasserede skaterramper danner ramme for et udvalg af mere end 50 værker fra ARKENs samling samt et helt nyt værk, som kunstneren har skabt særligt til udstillingen. ’Coming of age’, seksualitet og den enkeltes relation til underholdningsindustrien er nogle af de temaer, der løber gennem udstillingen, som har soundtrack af Courtesy, komponist og DJ på den legendariske Berlin-natklub Berghain, og graffiti malet af den danske kunstner Mira Winding.

NATURE DREAMS & BUTTERFLY!

Udstillingsrækken NATURE FUTURE er støttet af:

NATURE DREAMS & BUTTERFLY!

ARKENs udstillinger i 2023 er støttet af:

NATURE DREAMS & BUTTERFLY!

SE OGSÅ