Voksne
Kunstskole i foråret
Deltag i forårets kreative kunstskolehold for voksne, som tager udgangspunkt i særudstillingen Kvinder i opbrud og har fokus på kvindelige kunstnere, kvinden som motiv og på tematikker, der beskæftiger sig med kvindekønnet. Deltagere skal bl.a. arbejde med forskellige kunstneriske udtryk med afsæt i nærstudier af udvalgte værker i udstillingen. Forløbet kommer også omkring udstillingen Else Alfelt. Der vil blive arbejdet med maleri, collage, opdelinger og mosaik-strukturer.
Anne Louise Blicher, som er uddannet og udøvende billedkunstner, er underviser. Kunstskolen løber over fire onsdage (uge 13-16) og med fernisering i uge 17. Undervisningen foregår både i udstillingerne og i værkstedet
KREATIV fra kl. 14-18.
Pris og tilmelding
Pris 2.000 kr. (KLUB ARKEN-pris: 1.800 kr.) Alle materialer er inkluderet i prisen.
Tilmelding til [email protected]
Betaling senest en uge før holdstart til reg. 2217 og kontonr. 0296 353 167.

Kunstskole for voksne. Foto: Tina Agnew
Kreative workshops

Kunstskole for voksne, foråret 2017. Foto: Tina Agnew
ARKEN tilbyder kreative workshops for grupper på max. 20 personer. Workshoppen varer tre timer og foregår i ARKENs udstillinger og værksted KREATIV. Sammen med en kunstner giver de mulighed for at arbejde praktisk og kreativt med udgangspunkt i museets aktuelle udstillinger.
Læs mere om møder og konferencer på ARKEN her
Bestilling
Bestilling kan ske på mail til [email protected]. Bestilling og afbestilling skal ske senest 7 hverdage før den planlagte aktivitet.
Projekter
Kulturpakke for plejecentre
I februar 2018 startede ARKEN Undervisning et tværfagligt samarbejde og pilotprojekt under Ishøj Kommunes kulturindsats ”Ishøj Kulturpakke – for plejecentre” med Ishøj Bibliotek og Ishøj Kommunes Center for Kultur og Fritid. Ønsket var at gøre en positiv forskel for ensomme ældre og mennesker med demens.
Sammen med to lokale plejecentre Torsbo Plejecenter og Omsorgscentret Kærbo arbejdede projektgruppen gennem fem måneder på at udvikle et åbent, inkluderende, og lærende pilotprojekt. Det fælles udgangspunkt var en grundtanke om, at kulturoplevelser spiller en vigtig rolle for at forbedre ældres såvel som andre borgeres livskvalitet.
Pilotprojektets ambition var først og fremmest at skabe en række frugtbare her-og-nu-oplevelser, der kunne stimulere sanser og erindringer hos ældre og demensramte i et roligt tempo og trygt miljø. Derudover var det hensigten at skabe et uformelt tværfagligt læringsrum og give alle involverede en mulighed for at udvikle sig med projektet og lære undervejs. Formidlingen blev tilrettelagt med åbenhed og kreativitet som metode. Der blev undersøgt, hvad der sker, når man sætter en fleksibel ramme, hvor ældre og personer med demens kan komme i kontakt med egne erindringer via kunst, fællesskab og sansebaserede oplevelser. Oplevelser designet på de ældres præmisser.
Læs mere om pilotprojektet i publikationen Forglem mig ej her.


KiK - Kunst i Kufferten
KiK – Kunst i Kufferten
Grundet COVID-19 har ARKEN i samarbejde med Ishøj Bibliotek udarbejdet et corona-venligt Kulturpakkeforløb for Omsorgscenter Kærbo og Torsbo Plejecenter i Ishøj.
Med udgangspunkt i ARKENs aktuelle udstilling Dyr i Kunsten, har ARKEN i samarbejde med Ishøj bibliotek udarbejdet et antal workshops, der tager udgangspunkt i netop dyr. Forløbet består af seks workshops med udgangspunkt i forskellige tematikker om dyr, som alle kan afvikles af plejepersonalet og de ældre. Hver workshop består af en kunstkuffert med seks forskellige aktiviteter i.
Aktiviteterne er erindringsskabende og knytter an til alle sanser: Føle, smage, lugte, lytte og se.
Forløbet afsluttes med en tur i udstillingen på museet, når dette atter er muligt.
SE OGSÅ

BESØG ARKEN
Kun en halv time fra Københavns Hovedbanegård.

UDSTILLINGER
ARKENs udstillinger præsenterer dansk, nordisk og international kunst – fra de nye, unge talenter til de etablerede navne.

BØRN OG FAMILIER
ARKEN tilbyder en lang række aktiviteter, arrangementer og workshops for børn og deres familier.
Familie

ARKEN CAFÉ
I caféen kan du nyde et kvalitetsmåltid, maritim arkitektur og en betagende havudsigt.