Arkens café
Foto: ARKEN

ARKEN Café

Vi gør os umage i ARKEN Café.
For naturen, for smagen, ­for menneskerne ­omkring os.

Menukort
Frokost
Aften

Smagen af ARKENs omgivelser

ARKEN Café samarbejder med lokale producenter, bryggere og landmænd, der deler vores kærlighed til håndværk og natur.

Her er nogle af dem, du møder på din tallerken:
Økologiske oste fra La Traccia, Ishøj. Burrata og ricotta indgår i menukortet.
Funga Farm, Brøndby – Svampe dyrket i containere af ildsjæle. Deres Blue Oyster og Lions mane er ren umami.
Ayoub Honning, Bredekærgård, Ishøj – Seks bistader og ét mål: Dyb, ravklar honning fra blomsterne omkring museet.
Søtoftegård Mejeri – Økologisk mælk, ost og yoghurt fra 60 malkekøer, forarbejdet af Marie og Mikkel med kærlighed og præcision.
Ale Farm, Greve – Lokalt bryggeri, der laver øl – både IPA og pilsner – brygget til ARKEN.
Kontra Coffee, Hvidovre – Kaffe ristet lokalt og udvalgt nøje til netop din kop kaffe.

En lille tanke om mad, natur og nærhed

Vores råvarer kommer så tæt på som muligt – fra marker, bier og mejerier i Ishøj, Brøndby og Greve. Vi sanker urter langs kysten, samarbejder med lokale producenter og vælger økologisk, når vi kan. Vi tror på, at smag bliver bedre, når vi kender dem, der skaber den.
Det er ikke et statement. Det er bare ARKENs måde at lave mad på.

Museets køkken

Al mad bliver tilberedt i museets eget køkken af vores køkkenteam. Det giver os mulighed for at sikre høj kvalitet, friskhed og for at skabe velsmagende oplevelser, der passer til museets stemning og fortælling.

Mad skabt med hjerte, hænder og passion

I køkkenet mødes erfaring, nysgerrighed og ægte madglæde. Vores passionerede køkkenteam lægger sjæl i hver ret og tror på, at de bedste oplevelser opstår, når godt håndværk og gode råvarer går hånd i hånd.

Åbningstider

Køkkenet lukker for bestillinger 30 minutter før lukketid.
Det er altid en god idé at booke bord på 51 67 02 23 eller cafeen@arken.dk
Besøg til café og butik kræver køb af billet til museet.

No items found.