Kom til familievisning med BUSTER Filmfestival på ARKEN i september. Lørdag 27.09.25 vises filmen ”Eventyr fra den magiske have”. Tom, Suzanne og Derek skal på ferie hos deres morfar; men intet er det samme, efter deres mormor er gået bort. Det er svært for alle, indtil Suzanne finder mormors gamle fortællerhat og tager rollen som historiefortæller på sig, ligesom mormor plejede. Haven fyldes igen med fortællinger fyldt med eventyr, humor og magi. Animationsfilmen er en varm og fantasifuld påmindelse om, hvordan gode historier kan hjælpe os med at finde styrke og glæde, selv når livet er svært.

Efter filmen kan I gå på opdagelse på museet. Træd ind i Kenneth Rasmussens jungle af kæmpestore strikkede skulpturer, og prøv selv at strikke mellem kl. 11-15 – det er sjovt for både børn og voksne, uanset om man er nybegynder eller øvet. I kan også kigge ind i kunstneren Frederik Næblerøds Atelier, hvor I selv kan male eller tegne eller hoppe en tur i POOL, et sanseligt boldrum fyldt med oplevelser. For at komme med på filmrejsen skal I både have billet til filmen og entré til Arken.

No items found.