Kom med til eksklusiv morgenfernisering for KLUB ARKEN-medlemmer, når vi slår dørene op for den første store soloudstilling i Skandinavien med Anish Kapoor (f. 1954), som er en af verdens førende samtidskunstnere.

ARKEN viser et udvalg af Kapoors mestbetydelige værker i stor skala skabt i løbet af kunstnerens mere end 40 år lange karriere. Udstillingen vil brede sig over størstedelen af salene – fra museets Kunstakse og ud i de tilstødende gallerier. De fleste af værkerne bliver bygget særligt til og integreret i ARKENs arkitektur. 

Vi giver 20 % rabat i den fysiske shop på ARKEN denne dag til KLUB ARKENs medlemmer (gælder dog ikke køb af medlemskaber og i forvejen nedsatte varer).

Arrangementet er gratis og ekslusivt for KLUB ARKEN-medlemmer. Billetreservation er nødvendig og skal ske via din medlemsside.