

Oplev Troldspejlet live – kun en aften med nørderi, nostalgi, overraskelser og masser af science fiction.
Vi fejrer den nye (POP-UP) Troldspejlet X ARKEN med en særlig aften: Troldspejlet Live. Glæd dig til at rejse ud i science-fiction-genrens fascinerende univers i selskab med Jakob Stegelmann.
Science fiction har givet os nogle af de mest fascinerende, mærkelige og fantasifulde fortællinger om fremtiden. Med hr. Troldspejlet som vært på aftenen udforsker vi sci-fi-genren og ser nærmere på de film, spil og fortællinger, der har formet vores forestillinger om, hvad der venter os.
Inden arrangementet vil der være mulighed for at opleve (POP-UP) Troldspejlet x Arken og museets øvrige udstillinger, stille sulten i Arken spiseriet eller nyde en øl i baren.
Sted: Biografen
Tid: kl. 19.00: (dørene åbner kl. 18.30)
Pris: 20 kr. (pladserne er unummererede)
Billet til arrangementet er ekskl. entré til museet.
Børn under 18 år og Klub ARKEN-medlemmer har fri entré til museet.