Anders Matthesen er i øjeblikket i fuld gang med at udvikle nyt stand-up materiale – og der bliver hele tiden lagt nye jokes til. En gang om måneden får du en sjælden mulighed for at komme helt ind i maskinrummet, når Anders indtager scenen på Arken og leger med idéer, tester nye punchlines og improviserer med publikum som sit ærlige latterbarometer.
Gennem årtier har Anders Matthesen cementeret sin plads som en af Danmarks største komikere. Med ikoniske shows som “Anden på Coke”, “Tal For Dig Selv” og “Anders Matthesen Vender Tilbage” samt kultklassikere som “Terkel i Knibe”, “Sorte Kugler” og “Jul på Vesterbro” har han fået danskerne til at grine igen og igen – og skabt øjeblikke, vi stadig citerer og smiler af i dag.

Der er ikke tale om et færdigt show, men snarere en levende legeplads af små bidder, tanker, skæve observationer og spontane indfald. Noget af materialet kan senere finde vej til kommende onemanshows – andet vil kun eksistere i netop dette øjeblik. Det gør aftenen til en unik oplevelse, hvor du får Anders Matthesen præcis, som han er bedst: med mikrofonen i hånden og publikum lige foran sig.

Program:
Kl. 11.00-18.30: Mulighed for at gå rundt på ARKEN
Kl. 18.30: Middag serveres
Kl. 20.30: Dørene til Koncertsalen åbner
Kl. 21.00: Showstart
Kl. 22.00: Tak for i aften

Billetpris: 1295kr. inkl. 3 retters menu og adgang til museet.
Køb billetter her.

No items found.