Må man bande, hvis det står på en sweater? Med inspiration fra Kenneth Rasmussens kæmpemæssige strikkede skulpturer lavet af plastikposer og hans linoleumstryk med fyldt med figurer og udsagn, der er lige ud af posen, inviterer vi museets gæster til fri strik! Med hjælp fra passionerede strikkeværter fra hele Vestegnen, kan du lære at strikke, og hvis du allerede kan strikke, kan du måske kaste dig ud i et motiv fra udstillingen. I ren Kenneth Rasmussen-stil kan du f.eks. brodere FOR HELVEDE MAND på din næste varme sweater! Alle kan deltage - børn og voksne, nybegyndere og mesterstrikkere. Kom og ’strik ud af hovedet’ i Kenneth Rasmussen-udstillingen hver weekend kl. 11-15 i 2025. Det er gratis at deltage med entré til museet. Tilmelding er ikke nødvendigt.

No items found.