
Denne lørdag fyldes THIRD SPACE med energi, når fodbold, musik og fashion mødes i én intens eftermiddag. Foreningen Jugadores fra Glostrup inviterer til pannaturnering, hvor du kan vise dine skarpeste tricks og dyste mod andre. Vinderen løber af sted med en præmie på 1000 kr. og der udloddes måske endda andre præmier. Tilmelding sker på dagen eller via Jugadores’ Instagram. Turning Tables præsenterer samtidig et lille sneak peek på deres helt nye street wear-kollektion, skabt i samarbejde med Brøndby IF. Hele dagen leveres lydkulissen af Turning Tables, som har inviteret blandt andre DJ Fadak, DJ-duoen Bayram & Mirza samt DJ A til at skabe stemningen.
Eventet er gratis og åbent for alle. Adgang til museets udstillinger er ikke inkluderet. Arrangementet er et samarbejde mellem Foreningen Jugadores, Turning Tables Danmark og ARKEN.