Er du mellem 13 og 25 år og drømmer om at lave din egen musik eller tage din lyd til næste niveau? Så kom med til musik-camp lørdag d.21.06.25 kl.11.00-16.00. Sammen tager vi din lyd til næste niveau. Og du kan møde andre unge med samme drømme som dig. Musik-camp’en er et kreativt fællesskab med plads til alle.

1. Studio session - Lær at lave musik
Dagen begynder med en kreativ workshop, hvor du får mulighed for at indspille og/eller lave produktioner sammen med andre unge. Uanset om du er nybegynder eller allerede har lavet beats på dit værelse, vil du få inspiration til, hvordan du bruger professionelle værktøjer til at skabe din helt egen lyd. Der er masser af plads til at eksperimentere og stille spørgsmål.

2. Lytte session – del din musik og lyt til andres
Så er det tid til at ’previewe’ din musik for de andre. Det behøver ikke være musik du laver på dagen. Det kan sagtens også være musik, som du har lavet før – eller musik du skal til at udgive.

Kom og del din lyd – og få en skøn dag fyldt med beats, læring og fællesskab.
Du behøver ikke medbringe din egen computer eller musik-udstyr.

No items found.