Samlingen

Samler du på noget? ARKEN samler på kunst – nærmere bestemt samtidskunst. Kunst, der er skabt i vores egen tid. Kunst, der stimulerer samtaler om tilværelsen. Kunst, der overrasker dig, bevæger dig og åbner for nye verdener. Vi indsamler den bedste danske og internationale samtidskunst, så den kan blive en del af vores fælles kulturarv, også for kommende generationer.

Samlingen er et kalejdoskop af kunstneriske udtryksformer og medier: Vil du prøve at stå under en lysende regnbue, sige goddag til en flok dolkhaler i strandparken eller opdage vores tids værste traumer og konflikter i en sommerfugls smukke vinger, er du kommet til det rette sted.

Når museet samler kunst, arbejder vi også med fokus på etnisk diversitet og repræsentation af køn. De fleste museumssamlinger har en historisk skævhed, hvad angår diversitet og repræsentation af køn. Også ARKENs. Vi arbejder derfor hele tiden fokuseret på, at samlingen afspejler det samfund, vi lever i. Vi er der ikke endnu, men vi er på vej.

Du kan altid opleve dele af samlingen, når du besøger museet eller Fra sofaen.

Tove Storch, Untitled, 2020
Tove Storch, Untitled, 2020

Tove Storch

Untitled, 2020

Glem alt hvad du ved om verden for et øjeblik, og prøv at bemærke, hvad du sanser lige nu. Er temperaturen høj eller lav? Er dit tøj blødt? Tungt eller let? Fornemmer du din computers varme eller din smartphones glatte skærmoverflade? Kroppens sanser spiller en afgørende rolle i, hvordan vi oplever verden omkring os – og netop den sansende krop er central i Tove Storchs værk. Storchs Untitled består af utallige lag af skrøbelig silke i sarte toner. Silken er trukket stramt udover et aluminiumstel i en kvadratisk form og samler sig i et vandfald af bløde folder, der strækker sig hen over gulvet. Med sit værk inviterer Storch dig til at slippe tanken og i stedet lade dine øjne glide over skulpturen og ’føle’ på den. Kan du fornemme den knitrende tekstiloverflade og det kølige metal?

Sophia Kalkau, Top Suite, 2007. Detalje.
Sophia Kalkau, Top Suite, 2007. Detalje.

Sophie Kalkau

Top Suite, 2007

I værket ”Top Suite” ser vi kunstneren posere i et hvidt klæde, fotograferet henholdsvis forfra og bagfra. Over sit hoved holder hun en trekantet form, der skjuler hendes ansigt som en stor hat og dermed tager del i et spil om synlighed og usynlighed. Samtidig forvandler trekantformen kunstnerens krop til en anonym skulptur, som en af antikkens gudindestatuer. Kontrasterne mellem den levende krop, den fastfrosne handling og den uidentificerbare genstand understreger værkets mystik.

Sarah Lucas, Got a Salmon On in the Street #3, 2001
Sarah Lucas, Got a Salmon On in the Street #3, 2001

Sarah Lucas

Got a Salmon on in The Street #3

Sarah Lucas har gennem selvportrætter udfordret seksuelle stereotyper og repræsentationer af kønnet. Hun fremstiller sig bevidst tvekønnet, iført store støvler, cowboybukser og t-shirts, og hun poserer mere som mand end som kvinde. I Got a Salmon on in The Street #3 står Lucas på en gade og holder et stort fotografi af en nøgen mands underkrop op foran sig. Manden dækker sit skridt med en sprøjtende dåseøl, som han er ved at åbne. Værkets tvetydige titel illustrerer Lucas’ forkærlighed for visuelle vittigheder. “Salmon”, laks, er engelsk slang for kvindens køn, mens “got a salmon on” er en omskrivning af udtrykket “got a hard on”, der henviser til mandens erektion. Titlen er derfor en sammenskrivning af den mandlige og den kvindelige seksualitet – præcis som personen på gaden, der fremstår som en blanding af mand og kvinde. Got a Salmon on in The Street #3 er en kritik af en vittighed, men er samtidig en vittig kommentar i sig selv. Hun blander det vittige, det sarkastiske, det seksuelle og det upassende i sin fremstilling af en alternativ kvindelig identitet.

Lea Porsager, Space-Time Foam (detalje), 2016
Lea Porsager, Space-Time Foam (detalje), 2016

Lea Porsager

Space-Time Foam, 2016

Værket Space-Time Foam (2016). 56 lilla skummadrasser er hobet sammen som bløde tunger i en stor bunke. Ovenpå ligger forskellige sølvfarvede genstande. Nogle minder om kæmpe sædceller eller øresnegle. Ved siden af ligger en stak plakater med en kryptisk tungetale om køn, krop, sex og fysik. Tilsammen udgør Lea Porsagers video og installation en fantasi om at bevæge sig ind og ud af en krop. Som elementærpartiklerne neutrinoer, der opstod under big bang og som kan bevæge sig frit gennem kroppen og universet, fordi de nærmest ingen massefylde har. Hør mere om Lea Porsagers værker og praksis i podcastserien ARKEN Stories her.

Wolfgang Tillman, Last Still Life, New York, 1995
Wolfgang Tillman, Last Still Life, New York, 1995

Wolfgang Tillmans

Last Still Life, New York, 1995

Wolfgang Tillmans fastholder de flygtige øjeblikke i sine nærværende og sårbare fotografier. Den tyske fotograf har portrætteret de største musikere og kulturpersonligheder, skildret nattelivets klubmiljøer og skudt modekampagner. Men han dokumenterer også sit liv, som var han billeder en dagbog. Intime billeder af hans venner, frugter og cigaretskodder i en vindueskarm, blomster og landskaber. Alt er lige betydningsfuldt, og alt har et potentiale, når Tillmans retter sin kameralinse mod det. Ved at lave motiverne tale for sig selv opfordrer Tillmans til at vi forstår hans billeder helt personligt. Frugt i en vindueskarm kan lede tankerne hen på kunsthistoriens klassiske, overdådige opstillinger af forgængelig frugt og blomster, der skal minde os om, hvor smukt og kort livet er.  Tillmans motiver er ydmyge, men de har den samme sensibilitet. En rå og romantisk tilgang til et hverdagsscenarie fra et køkkens vindueskarm, uden det ophøjes til mere, end det er.