Den Jeg Elsker

Elmgreen & Dragset, Side Effects, 2015. Foto: Roberto Marossi
29
.
04
.
27
02
.
01
.
28

Da HIV/AIDS-epidemien ramte verden i begyndelsen af 1980’erne, forandrede den fundamentalt vores forståelse af kroppen, kærligheden, seksualiteten og de fællesskaber, der binder os sammen. For en hel generation blev HIV/AIDS en eksistentiel erfaring, der satte dybe spor i både samfund, kultur og kunst. Der er en tid før og efter HIV/AIDS.

Med Den Jeg Elsker undersøger Arken for første gang den kunstneriske respons på HIV/AIDS i en dansk og bredere nordisk kontekst. Udstillingen synliggør en væsentlig, men hidtil underbelyst del af dansk og nordisk kunst- og kulturhistorie og følger sporene fra 1980’ernes kunstneriske reaktioner frem til samtiden. Udstillingen sætter kunsten i dialog med den kulturhistorie, der omgiver HIV/AIDS, og undersøger, hvordan epidemien blev erfaret, bearbejdet og repræsenteret – og hvordan dens erfaringer fortsat lever videre i kunsten.

I dag hører HIV/AIDS-epidemien for mange fortiden til. Men spørgsmål om stigmatisering, sygdom, rettigheder, seksualitet, fællesskab og adgang til behandling er fortsat højaktuelle. Den jeg elsker åbner derfor et historisk rum, der samtidig peger direkte ind i vores egen samtid – i Danmark, i Norden og i en global virkelighed, hvor rettigheder og fællesskaber stadig er under pres.

Kommende events

No items found.