(POP-UP)
Troldspejlet X ARKEN


»Jeg er science fiction-nostalgiker. For lige så meget som jeg elsker hver eneste ny science fiction-idés evne til at filosofere om menneskelivet, lige så højt elsker jeg alle de minder, genren vækker. Drømme, der måske ikke blev til virkelighed - men som bare var fantastiske i sig selv. Eventyr udlevet på andre planeter blandt sære rumvæsener, hvis de da ikke er landet her på vores egen jord.
– Jakob Stegelmann
Science fiction handler om nye verdener, teknologiske vidundere, rejser i rummet, fremmede væsener og menneskets møde med det ukendte. Om de billeder af fremtiden, vi engang drømte om. I denne pop-up inviterer vi indenfor i science fiction-genrens nostalgiske univers. Siden 1989 har Troldspejlet fulgt genrens udvikling inden for film, tegneserier og computerspil - altid med et skarpt blik for både det aktuelle og de historier, figurer og idéer, som det hele udspringer af.
For os handler science fiction ikke kun om at forestille sig det, der endnu ikke findes. Det handler også om at mindes, hvor fantastisk det var at forestille sig det.En hyldest til science fiction, nostalgi og de verdener, vi aldrig blev færdige med at drømme om.
Særlig tak til
Pedestal
+Halle
Nordlux