Farshad Farzankias. Foto: Rasmus Weng Karlsen

Farshad Farzankia har på kort tid opnået stor anerkendelse i Danmark og internationalt med talrige solo- og gruppeudstillinger bag sig. I 2021-22 foldede Farshard Farzankias kunstneriske praksis sig for første gang ud i en museumsudstilling, da ARKEN viste Farshad Farzankia – Hvis jeg står. Soloudstillingen præsenterede mere end 30 malerier, tegninger og silketryk, hvoraf flere var skabt specielt til udstillingen.
Farshad Farzankia er født i den iranske hovedstad Teheran i 1980, men flygtede som ni-årig med sin familie til Danmark i kølvandet på Den Iranske Revolution. Han uddannede sig til grafisk designer og arbejdede i en årrække inden for faget, indtil han i 2016 valgte at dedikere al sin tid til maleriet. Siden er det gået stærkt.


Fra poesi til pop-kunst

Poetisk kraft og livsenergi stråler ud af Farzankias malerier. Værkerne er fulde af motiver, figurer og tegn, der sætter både store og små fortællinger i spil – om identitet og selvfortælling, frihed og bevægelse, om fake news og filosofi. Farshad Farzankia henter inspiration i nutidens hvirvlende, digitale billedstrømme, i poesi og filmkunst, i populærkulturen og hos vidt forskellige kunstnere – fra Asger Jorn til Andy Warhol. Alligevel er Farshad Farzankias kunst helt hans egen. Og han har malet siden, at han var helt lille.

Farshad Farzankias. Foto: Rasmus Weng Karlsen


Ind imaleriet
Farshad Farzankias værker rejser højaktuelle spørgsmål om, hvad det vil sige at leve i en globaliseret verden, hvor personlige erfaringer og konstante billedstrømme gør tilværelsen dynamisk og foranderlig. I hans maleri optræder forskellige kulturer, tider og steder side og side med personlige erindringsspor og symboler. Hvert maleri er som en åben scene eller en løsrevet filmsekvens, som inviterer publikum ind i nye, dragende verdener fulde af billeder, sprog og kultur.

Farshad Farzankias. Foto: Rasmus Weng Karlsen

Se andre artikler

No items found.