Monira Al Qadiri udstiller på ARKEN med sin hidtil største soloudstilling: Chameleon.
Her er Monira’s egne ord om sine værker og sin kunst. 

Min praksis gennem det sidste årti (og lidt længere) har været fokuseret på olie som tema. Som en person fra Kuwait føler jeg, at jeg har et biografisk – næsten biologisk – forhold til dette stof, som jeg ser som en form for sansende væsen i sig selv – en ånd, et monster eller en alien, der er landet i vores verden og nægter at forlade den. Det har revolutioneret vores liv i den moderne æra, men er samtidig langsomt men sikkert ved at ødelægge os og alt omkring os, mens vi taler.

Alle mine værker i denne udstilling rummer dette dilemma eller denne iboende fornemmelse af dikotomi: to modsatrettede sider, der eksisterer i én krop. Udefra kan værkerne fremstå skinnende, farverige og sjove, men de skjuler også et foruroligende budskab om os mennesker: de afspejler vores dekadence, hybris, nonchalance og ligegyldighed over for vores egen lidelse og lidelsen hos andre arter, der deler denne jord med os. Vil en guddommelig straf ramme os i klimaændringernes navn? Som kunstner har jeg ingen svar på disse spørgsmål.

I virkeligheden er mit arbejde hverken en form for handling eller aktivisme, og det er heller ikke åbenlyst kritisk eller belærende. Jeg forsøger blot at skabe nye følelsesmæssige landskaber, gennem hvilke vi kan opleve dette emne på en anden måde og fra forskellige perspektiver. Jeg mener, at tragedien er en vigtig del af menneskets erfaring, og at vi til tider må konfrontere og omfavne den.

Så jeg ønsker, at I skal føle disse værker snarere end at tænke på dem med en rationel tilgang. Jeg tror, at vi som almindelige mennesker – konfronteret med denne monstrøse og konstant foranderlige kapitalistiske industrikraft, dette uhyre der opererer i sfærer hinsides menneskelig forestillingsevne og menneskelig skala – nu har vores stærkeste våben i evnen til at føle.

I udstillingens centrum vil I opleve min installation Gastromancer, som er en samtale mellem to transformerede væsener.

Som den store persiske digter Hafiz engang sagde:
“Kunsten er samtalen mellem elskende.
Kunsten tilbyder en åbning for hjertet.
Kunsten får den guddommelige stilhed i sjælen til at bryde ud i applaus.”

Eller i mit tilfælde: den bryder ud i tårer.

Monira Al Qadiri’s tale til åbningen af Chameleon på ARKEN d. 13.11.25.

Bio:
Monira Al Qadiri er født i Kuwait og uddannet fra Tokyo University of the Arts, hvor hun har en ph.d. i Intermedia Art. I dag bor og arbejder hun i Berlin.

Olie spiller en central rolle i hendes kunst, hvor hun bevæger sig mellem fiktion og sin egen historie.

I sit arbejde kombinerer hun ofte elementer fra Japans hypervisuelle kultur med arabiske poetiske og litterære traditioner.

Monira Al Qadiri beskriver sig selv som et “post-olie-barn”, fordi folket i Kuwait på blot én generation gik fra at være perlefiskere til at blive forandret af olieindustrien. Dette afspejles også i Monira Al Qadiris udstilling, Chameleon.

‍

Kilder

Moniraalqadiri.com 

Roorda, Sietske, "Pearly Oil: Monira Al Qadiri’s Art on “Petro-Culture”, publiceret d. 14/9 2023, tilgået d. 18/12 2025