Foto: SUPERFLEX – Den grønne Ø i det Røde hav (still)

I SUPERFLEX værk Den Grønne Ø i det Røde Hav ses en blanding af arkivklip fra Vallensbæk Kommune, klip af robot-beboere i kommunen og en rød væske med en grøn plet i. Samtidig spilles en speak, der beretter om robot-borgernes vej til integration i kommunen.

Værket er en genskrivning af Vallensbæk Kommunes historie. Værkets beskriver resultatet af en fiktiv folkeafstemning, der fandt sted i 1962, året hvor kommunen fik sin første konservative borgmester, Poul Hansen. Folkeafstemningen resulterer i indførslen af rettigheder for robot-borgere, der sidestiller robotterne med menneskeborgerne, og tilgodeser robotternes behov. Robotterne integreres i Vallensbæk i håb om at modstå økonomiske kriser og en stigende populisme.  

Værket er en konstrueret virkelighed, hvor robotters eksistens er truet udenfor den grønne ø og skal forsvares overfor populistiske socialister, der ikke har robotternes ve og vel øverst på sinde. Argumenterne for robot befolkninger er, at når man bruger dem ‘rigtigt’, kan de være med til at støtte op om en konservativ samfundsstruktur, hvor bevaring af eksisterende institutioner er central. I denne ideologiske diskussion fremhæves kvaliteter som robotternes evige reproducerbarhed - modsat naturen og mennesker - kan de i teorien genskabes med præcision, generation efter generation, i konservatismens ånd.  

SUPERFLEX er en internationalt anerkendt kunstnergruppe, der blev dannet i 1993 af Jakob Fenger, Bjørnstjerne Reuter Christiansen og Rasmus Rosengren Nielsen. Deres kunstneriske praksis er kendetegnet af kritik af samfundsstrukturer, især vedrørende sociale, økonomiske og politiske strukturer.  

Foto: SUPERFLEX – Den grønne Ø i det Røde hav (still)

Se andre artikler

No items found.