Video: Kuratering af samlinger for den diasporiske forestilling
I dette illustrerede foredrag sætter Dr. Omar Kholeif fokus på arbejdet med at opbygge kunstsamlinger og udstillinger om den afrikanske og asiatiske diaspora. Foredraget finder sted i forbindelse med talk-rækken At samle for fremtiden og ARKENs udstilling Monira Al Qadiri – Chameleon. Den egyptiskfødte britiske forfatter, kurator, kunstner og museumsleder præsenterer ideen om civic collecting, en måde at samle kunst på, der skaber plads til diasporiske fortællinger og nye fælles forestillingsverdener. Kholeif fremhæver genstande som markører for sted og tilhørsforhold: pejlemærker, der kan hjælpe med at finde orientering, forme identitet og skabe en følelse af hjem.


.webp)