Fra en tre meter høj LED-skærm tårner en animeret ugle sig op foran os. Den taler i brudstykker og med flere stemmer. Indimellem virker uglen søvnig, som om den er ved at falde ned fra sin gren for så pludselig at vågne og se sig omkring, overrasket og let forvirret. Farver glider hen over skærmen, og billedet flimrer, så man hele tiden mærker dets digitale og kunstige natur. Uglen er fra den dansk-norske kunstner Ann Lislegaards Oracles, Owls… Some Animals Never Sleep (2012/2021). Den optræder som et orakel, der taler i gåder og brudte sætninger. Oraklet peger mod noget skjult og taler i et sprog, vi må lære at forstå. Det viser, hvordan vores forståelse af verden hænger sammen med sproget.

En pioner i digital kunst
Når ARKEN åbner ANIMOID den 24.09.2026, er det den første større samlede præsentation af Lislegaards værk i Danmark. Lislegaard er en pioner inden for feministisk futurisme og brugen af digital teknologi og 3D-animation. Udstillingen samler arbejder fra mere end 30 år og spænder på tværs af medier fra sci-fi-inspirerede animationer til skulptur og rumlige lyd- og lysinstallationer.
Blandt værkerne er Spinning and Weaving Ada (2016), hvor en animeret edderkop væver et net af bogstaver over en serie spejlbokse, der tilsammen danner navnet Ada Lovelace, en af computerens tidlige kvindelige pionerer. Værket peger på forbindelser mellem teknologi, sprog og netværk og trækker tråde mellem det historiske og Lislegaards egen digitalt funderede kunstpraksis. Som beskuer bliver man draget ind i værkets spejlinger, hvor det samlede overblik hele tiden glider væk. Værket hylder det at spinde og væve at skabe forbindelser, mønstre og netværk.
‍

Science fiction som blik på samtiden
Udstillingens titel ANIMOID er hentet fra science fiction-forfatteren Philip K. Dicks roman Do Androids Dream of Electric Sheep? og filmatiseringen Blade Runner. Den peger på en verden, hvor dyr og deres rolle som symboler for omsorg og empati er ved at forsvinde og erstattes af kunstige væsner. Begrebet forbinder tabet af natur med håbet i “anima” og “animation”, det at give liv og skabe bevægelse. Det bliver et billede på tab og forandring og henviser samtidig animationens centrale rolle i Lislegaards kunst.
Ofte med afsæt i science fiction undersøger Lislegaard, hvordan teknologi og sprog former vores blik på verden. Hvad sker der, når sproget bryder sammen, eller når det digitale forskyder det, vi ser? Hvordan påvirker teknologi vores forestillinger om krop, køn og identitet? Og hvor går grænsen mellem det menneskelige og det kunstigt skabte?
Udstillingen åbner et univers, der både er dragende og foruroligende. Her forskydes det velkendte, og nye sammenhænge opstår. Det er ikke en verden, der giver klare svar, men en, der sætter tanker i gang og inviterer os til at opleve og tænke vores samtid på nye måder.
‍

Biografi
Ann Lislegaard er pioner inden for digital og tidsbaseret samtidskunst og har gennem flere årtier haft stor betydning for udviklingen af 3D-animation, lyd- og installationskunst i Danmark og internationalt. Hun arbejdede med disse medier i en periode, hvor kun få, og næsten ingen kvinder, var repræsenteret.
Hun var professor ved Skolen for Mediekunst på Kunstakademiet i København fra 2004 til 2013. Lislegaard er uddannet fra akademiet i 1993 og boede efterfølgende i mange år i New York. Hun har bidraget til den danske pavillon på kunstbiennalen i Venedig og har modtaget Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse, Eckersberg Medaillen og i 2024 Thorvaldsen Medaillen for sit markante bidrag til dansk billedkunst.
Hendes værker tager ofte udgangspunkt i science fiction og kredser om temaer som køn, krop og tab af biodiversitet for at åbne for nye måder at opleve og tænke vores samtid på. Som kunstner og underviser har hun haft stor indflydelse på yngre generationer af kunstnere.

‍

Du kan booke en privatomvisning i Ann Lislegaard - Animoid her.

Udstillingen er realiseret i samarbejdet med
Henie Onstad Kunstsenter
Kunstmuseum Wolfsburg
Museum of Contemporary Art Kiasma

Udstillingen er støttet af
Augustinus Fonden
Ny Carlsbergfondet
Beckett-Fonden
Knud Højgaards Fond