3 ting du skal vide om SUPERFLEX
SUPERFLEX er en dansk kunstnergruppe bestående af Jakob Fenger, Rasmus Nielsen og Bjørnstjerne Reuter Christiansen. Her kan du lære kunstnergruppen bedre at kende.
SUPERFLEX er en dansk kunstnergruppe bestående af Jakob Fenger, Rasmus Nielsen og Bjørnstjerne Reuter Christiansen. Her kan du lære kunstnergruppen bedre at kende.
1. Trekløveret Jakob Fenger (f. 1968), Rasmus Nielsen (f.1969) og Bjørnstjerne Reuter Christiansen (f.1969) mødtes som studiekammerater på Det Kongelige Kunstakademi i København. De grundlagde i 1993 kunstnergruppen SUPERFLEX. De ville gerne arbejde som et aktivistisk og ‘udvidet kollektiv’. Både dengang som nu kaster deres værker kritisk lys på de økonomiske markedskræfter og produktions- og arbejdsvilkårene i verden. Senest har kunstnertrioen taget ideen om udvidet samarbejde til nye højder med deres nyeste praksis. Her arbejder de også med at få dyr og planters perspektiv, sjæleliv og livsgrundlag ind på linje med menneskets. For SUPERFLEX kan den bedste ide komme fra en fisk, siger de selv.
2. Du kan opleve SUPERFLEX i Københavns byrum: Den prisbelønnede Superkilen på Nørrebro, som åbnede i 2011, hvor beboerne blev inddraget i den kunstneriske proces omkring, hvad der skulle være på de dengang nye grønne fælles arealer og net af nye cykelstier. Havneholmens metro er også udsmykket af SUPERFLEX, som under jorden leger med vores opfattelse af tyngdekraften: Loft bliver til gulv. Gulv til loftet. Uret skifter hastighed. SUPERFLEX vil gerne sende dig som passager på en rejse gennem tid og sted – og lege med tanken om en verden, hvor naturlovene skifter konstant.
3. Hvad har Tate Modern i London, Museo Jumex i Mexico City og 21st Century Museum of Contemporary Art i Kanazawa, Japan med hinanden at gøre? Det er steder, hvor SUPERFLEX har udstillet. Fra d. 07.05.26 udstiller SUPERFLEX på Arken.

SUPERFLEX. Foto: Kavian Borhani