Den anerkendte danske kunstner Frederik Næblerød debuterer med sin største soloudstilling på museet i februar 2025. Oplev hans unikke univers og bliv klogere på Næblerød her.
Det har været nogle vilde år for Frederik Næblerød, siden han dimitterede fra det Kongelige Danske Kunstakademi i 2018. Efterspørgslen på hans kunst har været stor, han har deltaget i flere TV-udsendelser, og i både hans private og professionelle liv har der været fart på. Til tider nok også for meget fart, måtte han på et tidspunkt indse.
Frederik Næblerød lavede i 2022 en udstilling hos Jeppe Hein i Berlin. Det var i Heins atelier, og det var her, at fotografen Fredrik Clement første gang tog billeder af Næblerød. Lærreder blev lagt ud på gulvet, og der blev malet med både pensler og hænder. Musik, Redbull og fart på. Mal, mal, mal. Dengang malede Næblerød med emaljemaling, en maling, der skal påføres hurtigt, da den let størkner og derfor ikke kan bearbejdes over tid. Den tynde maling lod han løbe hen over lærredet, så farverne blandede sig i grumsede overgange, og figurerne blev indhyllet i energifyldte kompositioner. I dag maler Næblerød med oliemaling. Men det vender vi tilbage til.
Næblerøds nye venskab med Jeppe Hein skulle vise sig at få stor betydning. Den høje fart og lidt for meget fest, som prægede årene efter hans dimittering fra Kunstakademiet, blev lagt på hylden, og han begyndte at tænke sin kunst i nye baner. På en tur til Amsterdam, hvor han skulle lave et gavlmaleri til en privat kunstsamler, tog han sine forældre med. Fokus var på arbejde og ikke fristelser. Mange mennesker passede på Frederik i denne tid.
I årene før og efter udstillingen på Heins atelier i Berlin havde Næblerød deltaget i en lang række kunstmesser, galleri- og museumsudstillinger, bl.a. på Gammel Holtegaard, Edition Copenhagen, Horsens Kunstmuseum og Vejle Kunstmuseum. Kunsten blev hans tro følgesvend gennem nogle svære år, men produktiviteten stoppede aldrig på trods af Næblerøds personlige fartskifte i 2022. Atelieret i Sydhavnen blev hans ’safe space’, et rum, hvor han kunne hellige sig arbejdet med kunsten, og hvor han fandt ro og fokus. Herfra søgte han at vise en anden side af den kunstner, som mediernes portrættering havde skildret som vild og måske til tider kunstnerisk uregerlig. Næblerød erfarede, hvor skræmmende og utrygt det er ikke at kunne genkende sig selv i andres øjne. Det er faren ved TV-optræden. Underholdningsindustriens sensationslyst vinder ofte over skildringen af det nuancerede menneske. Sådan er det. Og fred være med det, siger Næblerød i dag.
Kærligheden til kreativitet og kunst har fulgt Næblerød siden barnsben. Som dreng var han mere optaget af de kreative fag end af de boglige, og han holdt af at tegne og male. Gennem ungdomsårene holdt interessen for kunst ved og fandt udtryk gennem skateboard- og graffitimiljøet. Som kunstner ønsker han dog ikke at overføre gadekulturen til lærredet, men at lade maleriet være et sted, hvor hverdagens indtryk kan møde fantasiens billeder. Næblerød fortæller selv, at han tit starter på et maleri ud fra en idé eller en særlig kontekst, men ellers lader refleksionen over, hvad det rent faktisk er for et tema eller motiv, han arbejder med, modne sig gennem skabelsesprocessen. Det fremstår dog tydeligt, at han altid arbejder ud fra et særligt Næblerødsk univers, hvor udvalgte motiver går igen, men som konstant genfødes i nye former, medier eller materialer. Fabelagtige dyr, mytologiske væsner og mennesker iført hatte, masker og kostumer optræder frit for beskueren, og hans motiver byder sig til. De pynter sig og gør sig umage for at fange vores opmærksomhed og underholder os med tanken om, hvad de mon bærer af fortællinger. Der er noget karneval og maskerade over de både groteske og humoristiske figurer i Næblerøds kunst, og i hans visuelle sprog får en særlig karnevalesk og folkelig markedspladsjargon lov til at komme til udtryk.
Frederik Næblerød. Foto: Kavian Borhani
Når man spørger til inspirationen fra kunsthistorien, ligger kunstnere som Pablo Picasso og Asger Jorn først på tungen sammen med samtidige malerkollegaer som Tal R og amerikanske Kathrine Bernhard. Dertil kommer en kærlighed for kunsthistoriske perioder som surrealismen og ekspressionismen, der dog hos Næblerød nyfortolkes gennem en særlig ’bad painting-stil’, et naivt figurativt maleri, der som hos den amerikanske kunstner Philip Guston trodser den klassiske kanon om god smag og bevidst undgår de finkulturelle konventioner.
I dag har Næblerød skiftet emaljemalingen ud med oliemaling. Hvor emaljemalingen krævede en hurtig påføring, gør oliemalingen det muligt at arbejde på et maleri over længere tid. Det giver ham mulighed for at male på flere værker ad gangen, lade dem stå et stykke tid, tænke over motiverne og kompositionen og så male videre. Han kan godt lide oliemalingens tykkelse, måden hvorpå den giver motiverne struktur og dybde og tilfører maleriet en taktilitet, som han ellers kun finder i sit arbejde med keramikken.
Det var i 2017, året før han gik ud af Kunstakademiet, at Næblerød begyndte at lave keramik. Den betyder stadig meget for ham, og i perioder fordyber han sig i keramikken og glemmer for en tid sit primære medie, maleriet. I disse perioder kan han lave tyve skulpturer på to uger, og som det er tilfældet med alle de medier, han arbejder i, prøver han sig intuitivt frem og udfordrer de regler, der normalt styrer arbejdet med ler. Det kan således sagtens ske, at hans keramiske værker bevidst er modelleret for tykke, fordi materialets tyngde er vigtigt for det ønskede udtryk, eller at glasuren er for tynd, da netop dens uregelmæssighed er en ønsket effekt. Han laver kunst, ikke brugskeramik.
Uforudsigeligheden motiverer Næblerød i hans kunstneriske arbejde, som i bronzens støbning og glasurens afbrænding, hvor han på forhånd ikke ved, hvordan tingene kommer til at se ud, når de er færdige. I keramikken åbenbarer glasurens farve sig først efter branding, og hvem ved, om leret alligevel er blevet for tykt lagt på og sprækker? Han befinder sig godt med ikke at have fuld kontrol og accepterer materialernes og teknikkernes eget liv. Så prøver han blot igen, gør tingene om og finder ro i, at tingene ikke altid falder i hak i første forsøg. Hvis et værk ikke fungerer, bliver det usentimentalt kasseret eller malet over. Det kan også ske for værker, som han egentlig i første omgang var tilfreds med, men hvor en ny idé må afprøves. Næblerød arbejder heller ikke med skitser, men tegner meget. Tegningerne anser han for selvstændige værker, hvor han kan afprøve nye figurer eller farvesammensætninger, som på et senere tidspunkt kan genopstå i andre materialer og medier.
Frederik Næblerød. Foto: Kavian Borhani
I 2023 begyndte Næblerød at arbejde i bronze. Han ville selv skabe sine værker og ikke overlade det til et professionelt støberi. Han gik i gang med at lære processen omkring bronzestøbning, hvordan man udskærer en form i flamingo og dækker den med voks, for så at hælde acetone ned i voksformen, så flamingoen ætses væk. Formene skal have en særlig tykkelse for ikke at knække, når den varme bronze hærder. Herefter skal der laves kanaler, så der ikke skabes lufthuller, og så bronzen når ud til alle dele af formen. Til sidst hældes den flydende bronze i. Næblerød elsker processen, ilden i støberiet, dragterne, som beskytter kroppen, den flydende bronze, der som lava strømmer gennem værkstedet. Det ser fedt ud, som en heksegryde, der koger.
At lære nye materialer og teknikker at kende giver Næblerød energi, og han prøver frygtløst kræfter med de traditionsbundne materialer meget bevidst om deres århundredelange kunsthistorie. For Næblerød er eksperimentet drivkraften, og han investerer sig selv og sin tid i de metoder, han som udgangspunkt ikke selv mestrer. Han er videbegærlig og nysgerrig, bærer altid ærefrygten for materialerne i sig, men uden at lade sig stoppe af den. Han er parat til at tage en risiko og potentielt fejle, men også til at lære nyt og dygtiggøre sig – en åbenhed og nysgerrighed, der igennem årene har givet ham overskud til at indgå samarbejder med en række kunstnerkollegaer, bl.a. Casper Aguila, Farshad Farzankia og Jeppe Hein.
Næblerød tager kunsten og håndværket alvorligt, men gør det med vovehalsens mod. Det er aldrig blot for sjov, men handler altid om jagten på det gode kunstværk.
I hans seneste malerier er Næblerød optaget af et mere struktureret billedrum end tidligere. Hans malerier fremstår mere grafiske og todimensionelle, hvor perspektivet er minimalistisk, og elementerne i billedet er arrangeret side om side eller stablet, hvilket skaber en følelse af en enkel, men tætpakket scene i værkerne. Farverne er stadig vilde, til tider så de skærer i øjnene, men påføres i store og mættede flader, der understøtter den strukturelle og harmoniske opdeling af billedfladen. Modsat emaljemaleriernes mere kaotiske kompositioner, bruger Næblerød nu farven som et strukturerende element, som når han lægger en bund gennem et aflangt farvefelt nederst på lærredet eller indrammer motivet mellem to vertikale felter. Fokus er lagt på at styrke fremstillingen af maleriets motiviske elementer, hvilket også ses i hans brug af draperede gardiner og telte, der afgrænser det centrale motiv og leder beskuerens blik hen mod det, som han finder centralt. Helt i tråd med hans forkærlighed for det teatralske og gøglede, sætter Næblerød i sine malerier tydeligt scenen for figurernes optræden.
Næblerød vil nok altid være en kunstner, der nægter at stå stille, og som kun opholder sig i nuet, så længe det ikke smager fortærsket. Han vil altid søge de ideer og eksperimenter, der ligger foran ham, og hans nysgerrighed vil instinktivt drive nye værker frem, hvad enten de udformes i keramik, bronze, maleri, grafik, tegning eller noget helt sjette. Hans kreative spontanitet og skaberlyst kommer også til udtryk i denne bog, hvor han flere steder har tegnet videre på de fotografier, som Fredrik Clement har taget af ham siden 2022. Denne viderebearbejdning fremstår som en naturlig gestus i et Næblerødsk univers, hvor virkelighed og fantasi konstant blandes, og hvor kunstnerens energi altid er en del af værket. Måske har det ligefrem været en nødvendighed for Næblerød ikke blot at lade sig portrættere, men at komme med sit eget bud på den flerdimensionelle virkelighed, som fotografiet ikke alene kan indfange.
ARKENs direktør Marie Nipper har skrevet forordet til en ny fotobog ’Næblerød’ af Frederik Clement og Frederik Næblerød. Bogen koster 500 kr. og kan købes i museumsbutikken.
Du kan opleve Frederik Næblerøds soloudstilling her på museet fra den 06.02.25 – 27.07.25.
