
Kunst er sjovt – også for børn. Derfor åbner ARKEN fra d.11.10.25 dørene for de morgenfriske allerede kl. 9-12 hver lørdag-søndag og i alle skoleferier. Oplev masser af sjov med kunst, når ARKEN KIDS overtager museet på børnenes præmisser. Følg ARKEN KIDS-sporene rundt og få sjove oplevelser med kunst: Find en ny ven – en gigantisk alien (6 meter høj) af Esben Weile Kjær, som tager en slapper, mens børnene hopper på hoppeborgen. Børn kan også tage en 'svømmetur' i POOL eller spotte mystiske væsner i Marguerite Humeau – Torches eller i Frederik Næblerøds ALL WALKS OF LIFE.
ARKEN KIDS medlemsklub
Medlemsklubben Klub ARKEN bliver nu udvidet med et nyt junior familiemedlem – ARKEN KIDS-kortet: Med det kort kan et barn tage én gratis voksen med – efter eget valg – pr. besøg. I kan bl.a. opleve ARKEN KIDS – børnenes take-over af museet – hver weekend allerede kl.9-12 lørdag-søndag og i alle skolernes ferier fra d.11.10.25. Gratis adgang med ARKEN KIDS-kortet kan gå på omgang blandt de voksne i familien, så længe barnet, der har kortet, er med hver gang. ARKEN KIDS-kort koster 395 kr., og giver gratis adgang for én voksen pr. besøg med kortets lille indehaver i hånden. Medlemskab kan købes på museet.
Alle børn op til 18 år er stadig gratis – en voksen koster 145 kr. pr. besøg.
Med køb af ARKEN KIDS-kort til et barn må én voksen komme gratis med på museet pr. besøg.
Barnet skal være med hver gang – der er frit valg af voksen pr. besøg.
ARKEN KIDS fra d.11.10.25 hver lørdag-søndag kl. 9-12 og i alle skoleferier kl. 9-12. (Museet er stadig åbent for alle til kl. 17).