ALL DATA TO THE PEOPLE er et stort vægmaleri, som bl.a. hænger i Holbæk. Over hele verden optræder værket på forskellige sprog fx i Kina.
På Arken kan du opleve værket i et mindre format fra 29.09.26 til 19.10.26

Her kan du læse SUPERFLEX egne tanker om værket:

"Bevægelser, transaktioner og relationer i nutidens verden bliver konstant registreret og analyseret.
De enorme mængder data, der på den måde indsamles, er i stigende grad med til at forme vores virkelighed, og adgang til dem er en form for magt.
Når data indsamles og analyseres, rummer de et enormt økonomisk potentiale og er derfor blevet kaldt det 21. århundredes olie.

‍
Data kan bruges til målrettet annoncering, raceprofilering og politisk påvirkning og kan udvindes ikke blot af virksomheder – men også af nationale og overnationale institutioner samt andre politiske og styrende organer.
Datamarkedet er blevet særdeles magtfuldt, men er fortsat i vid udstrækning ureguleret. I dag har adgangen til data reelle konsekvenser for både demokratiske samfund og den enkelte borger,
” siger SUPERFLEX.

ALL DATA TO THE PEOPLE er designet i samarbejde med Rasmus Koch Studio.

‍

Om SUPERFLEX:
En dansk kunstnergruppe grundlagt i 1993 af Bjørnstjerne Christiansen, Jakob Fenger og Rasmus Rosengren Nielsen. Fra 07.05.26 til 03.01.27 viser SUPERFLEX deres værker i udstillingen Come Hell Or High Water.

Gruppen arbejder ofte med aktuelle samfundsforhold som økonomiske strukturer, magt, klima, teknologi og social organisering. Deres værker spænder fra film, installationer og skulpturer til store projekter i det offentlige rum og bliver ofte udviklet i samarbejde med blandt andre lokalsamfund, forskere, ingeniører og andre faggrupper.

Vil du lære SUPERFLEX endnu bedre at kende? Læs her

Se andre artikler

No items found.