
Torches af Marguerite Humeau inviterer ind i et sanseligt totalunivers, hvor Humeaus organiske, skulpturelle værker vækkes til live gennem lys og lyd. Som et gigantisk musikinstrument skaber værkerne i udstillingen forbindelser og resonans på tværs af tid og rum, og de vibrerer med rytmer fra forskellige verdener.