Gry Astrup Hansen om at elske sit håndværk
Fotograf: Lasse Dearman

Tekst af Ditlev Fejerskov
Fotos: Lasse Dearman
Video: Kavian Borhani

At få lov til at bygge en hel murermestervilla er det fedeste, man kan gøre som murer, for det er efterhånden en sjældenhed. Det er superfedt at starte med et rulleskifte eller et standerskifte i bunden, altså mure i ægte krydsforbandt med mange kopper (halve sten, red.) og petringer, små skæringer, og andre små detaljer, som gør huset unikt. Buer i facaden, lige stik over vinduerne og dørene, så der flyver mørtel over det hele. Gesimser, der er trukket så langt ud, at det nogle gange vælter for os. Det er fedt at bruge tid på sit håndværk. Ligesom de gjorde i gamle dage, hvor de fik lov til at bruge tid på at lave alle de her detaljer stort set hver eneste gang, de byggede et hus.

Alt spiller bare i de gamle bygninger. Det kan vi jo tydeligt se i dag, fordi bygningerne står her endnu. Da min oldefar stod i lære, byggede han flere huse her i Ringkøbing, som stadig står fuldstændigt, som da han murede dem i sin tid. Det er superbæredygtigt. Mursten har en så lang levetid, at den CO2, som projektet udledte, mens der blev produceret mursten, cement, mørtel, fragten til byggepladsen, nemt kan nå at indhentes på hele bygningens lange levetid på 100, 200 eller 300 år. Fordi de gamle huse er så flotte, kan alle lide dem, og ingen har lyst til at rive dem ned igen.

Mursten i sig selv er sindssygt fede. Der er aldrig to sten, som er ens, også selvom de begge er røde, er de altid forskellige. Nogle er helt ukurante, mens andre kan være glatte og enkle. Det spil, du får, mellem mursten og mørtel er også med til give et unikt udtryk. Og så er det jo bare et kæmpestort håndværk at bygge med mursten. Fordi murstenene bliver produceret enkeltvis, har de aldrig nogensinde præcis samme mål – så en stor del af vores håndværk handler om, at få stenene til at passe til huset. Der er virkelig forskel på, hvor store studserne bliver, hvis du har en sten på 22,5 centimeter eller en på 23.

Du skal også tage højde for, hvilken type forbandt, der passer til stenene, du bygger med. Hvis du har en grå og kedelig sten, skal du ikke mure i ægte krydsforbandt, det passer overhovedet ikke sammen. Ægte krydsforbandt er meget eksklusivt og tidskrævende, og det passer rigtig godt sammen med en rød sten, som har lidt spil i sig. Når bygherre kommer og siger, at de godt kunne tænke sig det og det, så er det vores opgave at bygge præcis det. Det er virkelig håndværk. At kunne gøre alt det med hænderne.

Der er lang vej fra at starte i lære til at blive Danmarks bedste murer, som jeg er blevet tre gange. Du skal igennem forskellige nåleøjer: Først og fremmest skal du selvfølgelig have talent og nok også lidt held, og så skal du deltage i et lokalmesterskab, hvor du murer mod alle de murere, som er blevet udvalgt af deres skole. Når du har slået dem, skal du videre til et regionsmesterskab og derefter kommer du til DM. Hende eller ham, som vinder DM, deltager så ved enten EM eller VM.

Derefter begynder den benhårde træning. Jeg fik uddelt en træner, og vi trænede i weekender og aftener – vi har trænet i fire år i træk nu. Man får udleveret tegningerne på det, man skal mure til konkurrencen, tre måneder forinden. Det betyder, at vi typisk træner opgaven 12 gange igennem inden en konkurrence. Du har altså tre måneder til at perfektionere opgaven, og der står du bare og kampsveder. Du øver dig igen og igen. Det er gentagelserne, som gør, at du vinder. 10.000 gentagelser, så siger man, at du kan dit kram.

Jeg elsker at se, at jeg bliver bedre og bedre. Når jeg vågner om natten, kan jeg huske alle målene i hovedet. Det er da megafedt. Du står og murer, og målene, dem kan du bare lige. De næste mål har du også styr på. Og du kan se, at du bliver bedre for hver evig eneste gentagelse. I starten kunne jeg måske lægge tre sten, når de andre lagde 30. Nu murer jeg hurtigere end min far. Det er pissefedt – jeg murer ham ihjel.

Håndværksfagene er generelt meget konservative. Der er ofte noget med: Det er min måde, som er den rigtige. Sådan gjorde min oldefar, sådan gjorde min bedstefar, og sådan gør jeg, og derfor skal du også gøre sådan. Der mener jeg, at man godt kan komme frem til det rigtige resultat på mange måder, og at det i højere grad handler om at lære af forskellige metoder. Jeg holder meget af at se andre murer arbejde, og jeg lærer både af min far og min læremester, som arbejder på to vidt forskellige måder.

Jeg synes også, vi skal prøve at få lidt mere diversitet ind i håndværksfagene. Det tilføjer bare noget superfedt, når vi får kvinder ud på stilladset. Jeg får så meget respekt, når der kommer en mandlig murer ud på byggepladsen: En kvindelig murer, okay, hende der, rolig nu, hun kan sit kram. 

Jeg skal være med til at nedbryde de fordomme, der er omkring håndværkere: At vi står og ryger cigaretter og drikker bajere inde i skurvognen, at vi ikke laver en skid, og at vi pisser i tagrenden. Jeg har aldrig nogensinde set en tisse i en tagrende, og det gør jeg altså heller ikke selv.

Se andre artikler